Annonce
Esbjerg

Ny el-udstilling i Bramming: Vindenergi bliver aldrig til noget

En flot model af Poul La Cours gamle vindmølle er også en del af udstillingen på Bramming Egnsmuseum, og inspektør Mogens Hansen fortæller gladeligt besøgende om, hvordan Poul La Cour opfandt en brintlampe, der blev brugt som lyskilde på Askov Højskole. En lyskilde, der dog fremkaldte mindre eksplosioner, uden at heldigvis kom til skade. Foto: Martin Ravn
Lokalhistorisk udstilling på Bramming Egnsmuseum giver et godt indtryk af elektricitetens udvikling i især Bramming, Ribe og Esbjerg. Den nye udstilling kan give ny og spændende viden for både børn og voksne.

Bramming: Danmarks ældste vandtårn findes i Ribe, og det udgør en væsentlig del af Bramming Egnsmuseums nye udstilling om elektricitet. Udstillingen udgør en samlet fortælling om hele den lokalhistoriske udvikling indenfor lige netop dette felt i Esbjerg Kommune.

Museets udstilling er stærkt inspireret af Sydvestjyske Museers planer om at omdanne Brammings gamle elværk til et energi-eksperimentarium, og udstillingen er en forsmag på, hvad der venter, hvis de storstilede planer bliver en realitet.

- Vi har forsøgt at lave en kombination og ramme det, der i folkeskolen tidligere hed naturfag. En kombination af historie og i dette tilfælde energi, fortæller museumsinspektør Mogens Hansen, da han fremviser udstillingens første store overskrifter om energi, elektricitet, vind, vand, solvarme og akkumuleret solenergi.

Mogens Hansen forklarer, hvordan en frivillig på museet er ingeniør, og at han har stået for teorien bag udstillingen. Faktisk er der indsamlet så mange informationer, at man kan udvide oplevelsen ved hjælp af QR-kode på museets infotavler, og det kan være en god idé, fordi man får lyst til at vide mere, efterhånden som man læser sig igennem udstillingen.

Annonce

Fri entré

Udstillingen er åben indtil 25. august.

Åbningstiderne er tirsdag, torsdag og søndag fra kl. 13-16.

Der er fri entré til hele museet, og der kan efter aftale laves rundvisning på museet. Se mere på brammingegnsmuseum.dk

Håbløst projekt

Udstillingen indeholder både lokalhistorie og national viden om udviklingen inden for elektricitet, lige fra hvordan strøm var 10 gange så dyrt som i dag, teknikken bag en Siemens vindmølle og historien om forsøgsmøllen Gedser Møllen, hvor den daværende minister forklarede, at han da gerne indviede møllen, men i øvrigt ikke mente, at det der vindenergi nogensinde blev til noget.

- Han mente, det var et håbløst projekt, fordi man dengang kunne bruge meget billig olie fra Saudi-Arabien, forklarer Mogens Hansen og peger på det punkt i udstillings store tidstabel, hvor Folketinget i 1985 besluttede sig for, ikke at benytte atomkraft i Danmark. Det punkt, der blev afgørende for vindenergiens indtog i Danmark.

Den historisk overskuelige tidstabel for elektricitetens udvikling i Danmark er en af de bedste ting i udstillingen, men at læse sig ind i, hvordan vandtårnene i Bramming, Esbjerg og Ribe historisk set har fyldt meget i landskabet, giver meget ny viden, og de fine 3D-print af både vandtårne og elværker i forholdet 1:200 er gode tiltag i udstillingen.

Aldrig fortalt før

Også historien om Esbjergs store elektricitetsværk fra 1907 og byens dampcentral er med i udstillingen, ligesom Ribes vandmøller, Danmarks ældste vandtårn fra 1887 i Dagmarsgade og Brammings eget elværk og vandtårn bidrager til et godt, samlet indtryk.

Også for skolerne burde der være masser at tage fat på.

- Der har endnu ikke været nogen skoler på besøg, siden vi åbnede sidst i maj, men jeg håber de kan nå at komme, inden vi lukker ned igen 25. august, siger Mogens Hansen og forklarer, at udstillingen, der opleves i det rum på det gamle elværk, hvor man tidligere opbevarede omkring 1000 kar med salpetersyre, der kunne holde på strømmen, ellers har været fint besøgt.

- Jeg vil mene, det har været en succes. Vi havde 65 gæster ved åbningen, og dette er jo en historie, der aldrig rigtigt har været fortalt samlet før, siger Mogens Hansen.

Udstillingen er skabt med hjælp fra en historiker, der har været i alle områdets lokalarkiver. Essensen af historikens fund udgør nu udstillingen.

- Og vi har masser af stof, der ikke er brugt endnu, men det kan vi bruge, når vi forhåbentlig kan åbne vores nye eksperimentarium på vores gamle elværk, siger Mogens Hansen.

Museumsinspektør Mogens Hansen lever sig ind i de fortællinger, han kan omkring elektricitetens udvikling i Esbjerg Kommune, og udover masser af spændende informationer er der også gamle genstande, der har været brugt igennem historien. Foto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce