Annonce
Regionalt

Ny førstehåndberetning om Genforeningen udgivet

Af omfang er værket beskedent. Til gengæld er bogen yderst interessant.
Pensioneret professor udgiver sin bedstefars erindringer fra tiden omkring Genforeningen. Specielt skildringen af forholdene syd for den nuværende grænse er spændende.
Annonce

I sagens natur er der langt mellem nye førstehåndsberetninger om Genforeningen i 1920. Men nu er der faktisk blevet trykt nyt kildemateriale. Den pensionerede professor, dr. phil. Johan de Mylius har nemlig udgivet et udsnit af sin bedstefar, sognepræst Johan Andreas Ohrts, erindringer om afstemningen og den efterfølgende periode.

Johan Andreas Ohrt var ud af en gammel, slesvigsk familie. Han var opvokset som søn af inspektøren på Sandbjerg Gods ved Øster Sottrup, men blev født i Flensborg i 1857. Derfor kunne han også den 11. marts bestige toget i Randers med kurs mod fødebyen, hvor der skulle stemmes om anden zones tilhørsforhold den 14. marts. Forinden havde der været et stort flertal for, at det nuværende Sønderjylland skulle være dansk ved den første afstemning den 10. februar.

Annonce

Flensborg skuffede

Formentlig nærede Johan Andreas Ohrt ved afrejsen et vist håb om, at i hvert fald Flensborg ville komme til Danmark. Men den meget fjendtlige modtagelse i byen fik ham hurtigt til at ændre opfattelse.

Blandt andet overværede Ohrt aftenen før afstemningen en stor demonstration i Flensborgs gader, hvor omkring 10.000 borgere i alle aldre og fra alle samfundsklasser deltog. Her sang deltagerne Schleswig-Holstein Meerumschlungen og råbte antidanske paroler.

"Da gik det op for mig baade, at vi aldrig fik Flensborg tilbage, og at det heller ikke var godt, om vi fik det. Det ville være en alt for brydsom Opgave for os godmodige danske at regere en fanatisk tysksindet Befolkning", konstaterede Johan Andreas Ohrt.

Som historien skulle vise, var den vurdering aldeles korrekt i enhver henseende. 75 procent af Flensborgs indbyggere stemte tysk, og en tvangsindlemmelse af byen i kongeriget havde uden tvivl været en voldsom belastning – ikke mindst op til og under besættelsen.

Afsnittene om Flensborg er på mange måder de mest interessante. Det er også tilfældet, fordi forholdene her vil værre færre bekendt end fortællingen om det danske Sønderjylland.


Afsnittene om Flensborg er på mange måder de mest interessante. Det er også tilfældet, fordi forholdene her vil værre færre bekendt end fortællingen om det danske Sønderjylland.


Annonce

Skarp iagttager

Johan Andreas Ohrt er en skarp iagttager og forholdsvis neutral fortæller. Han beretter blandt andet om en gudstjeneste, som han overværede i Mariekirken i Flensborg på selve afstemningsdagen, før han selv gik til stemmeurnen. Ohrts tyske kollega havde valgt Jesu ord til disciplene.

"Vil I nu også forlade mig, saadan spørger ej blot Jesus, men ogsaa vort fædreland, Tyskland, og vi vil svare: Til hvem skulde vi gaa. Du har vort hjertes Kærlighed", lød det fra prædikestolen.

Johan Andreas Ohrt registrerer budskabet, men fordømmer det ikke.

Selv skulle han i øvrigt snart også prædike om begivenhederne, nemlig i Sottrup Kirke, hvor temaet var jomfru Marias lovsang fra Lukasevangeliet. Her var budskabet en stærk gudstro og ikke nationalisme.

"Og så prædikede jeg for øvrigt om, at det, der var sket, ikke var Menneskeværk, men Guds gave, og det var ham, der skulle have Æren og Takken."

Annonce

Tak for sproget

Som det fremgår af citaterne har udgiveren modstået fristelsen til at modernisere sprog og retsskrivning. Det fortjener Johan de Mylius stor tak for. Den originale tekst får på den vis en charmerende autencitet. Tak fortjener udgiveren også for det omfattende noteapparat, der uddyber forhold, som ikke vil være alle bekendt.

Som skrift er der tale om et lille værk på blot 36 sider. Til gengæld er det en stor fornøjelse at få indblik i disse oplevelser og anskuelser fra en af de mest afgørende perioder i danmarkshistorien.

Kort om bogen

Johan Andreas Ohrt: Genforeningen 1920 - som jeg oplevede den. 40 sider. Pris: 50 kroner.

Værket kan bestilles Harders Boghandel i Odense via harders@bogpost.dk

Bogen er med tilladelse tilegnet protektor for Grænseforeningen, prins Joachim.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Trekantområdet

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

Annonce