Annonce
Sport

Ny FCM-chef går efter at blive permanent træner

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Den nye FC Midtjylland-træner, Brian Priske, har længe haft mod på at prøve sig af som cheftræner.

Den nu tidligere FC Midtjylland-assistenttræner Brian Priske overtog i starten af ugen cheftrænerjobbet i FCM fra Kenneth Andersen.

Han vil gerne have tjansen som permanent træner, men det er ikke noget, der holder ham vågen om natten.

- Selvfølgelig vil jeg gerne blive permanent træner, men jeg tænker ikke på fremtiden lige nu. Jeg koncentrerede mig kun om kampen mod Sønderjyske (søndag, red.), og nu på den næste kamp mod Brøndby.

Han har længe følt sig klar til en større udfordring.

- Jeg har følt mig klar til et cheftrænerjob længe. Det er det naturlige næste skridt for mig, siger han.

- Lige meget hvem jeg har været assistent for i FCM, så har jeg altid haft et stort ansvar.

- Derfor har jeg altid været vant til at skulle træde i karakter, lyder det fra Priske.

I første omgang er han kun ansat som midlertidig cheftræner, hvor der efter nytår skal ansættes en permanent cheftræner.

Priske kom godt fra land søndag, da han i sin cheftrænerdebut på udebane slog Sønderjyske 2-0 i Superligaen. Efter kampen havde han store roser til sin trup.

- Vi beviste, at vi vil arbejde stenhårdt for hinanden i alle 90 minutter.

- Spillerne skal have ros, for det er dem, der skal udføre jobbet.

Da han var i assistenttræner-rollen, var han iført træningstøj til kamp – men til Sønderjyske-kampen bar han i stedet en hvid skjorte. Det var ikke et helt tilfældigt tøjvalg fra Priske.

- Det var vigtigt for mig at sende et signal til alle om, at der er kommet en ny cheftræner til.

- Jeg ville gerne vise, at det er mig, der styrer showet, siger Brian Priske.

Efter sejren har FCM 19 point efter syv kampe – noget der aldrig tidligere er sket for klubben i Superligaen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce