Annonce
Varde

Ny festivalplads i Varde kommer i brug mindst to gange

Oliver Sander Toftlund Hansen står for lyset til de tre koncerter. Her står han ved lysdekorationen, der skal stå foran bagtæppet bag Dressed for Roxette. Foto: Jacob Schultz
All Stage har fået sat scenen op og er ved at være klar til sin første festival med tre bands på fredag. Den næste festival kommer allerede 14 dage efter.
Annonce

Varde:  - I kan se, alle kasserne står på hylderne. De plejer at være tomme, siger direktør Allan Bach Nielsen.

Han har ret. Hylde efter hylde er fyldt med de sorte kasser med All Stage-logoet. Her er alt det udstyr, som man skal bruge for at spille en koncert, og der er mere end nok til at kunne udruste eksempelvis hele Open Air.

Men stort set alt er aflyst, og så må kasserne blive på deres plads.

Direktør Allan Bach Nielsen har fyldte hylder - og det er faktisk ikke så godt! Foto: Jacob Schultz

Nu kommer lidt af det ud. I hallen er masser af lamper gjort klar til at blive sat op på den store scene ude på parkering. For på fredag skal der være fest.

Annonce

Festival på p-pladsen

Udenfor er den store scene sat op. Foran den er en stor, tom plads, hvor der skal sættes borde til 460 mennesker op. Næsten alle billetter er solgt.

Der er tomt foran scenen, men på fredag går det løs. Og igen fredag den 21. august. Foto: Jacob Schultz

Allan Bach Nielsen peger rundt. Derfra skal der sælges mad. Der skal ølteltene være. Der er der plads til en pølsevogn.

Ved selv at arrangere Varde Live - som festivalen hedder - har han kunnet trække fem af de ti, som er sendt hjem på lønkompensation, tilbage på arbejde i en periode. Festivalen på fredag bliver ikke nogen økonomisk succes, men All Stage får prøvet konceptet af.

Der er ankommet t-shirts til medarbejdere og frivillige. Christoffer Iversen kører kasserne ind på lageret. Foto: Jacob Schultz

Formålet er også en demonstration over for de kunder, der normalt arrangerer koncerter og festivaler:

- Vi vil gerne vise dem: Man kan godt nogle ting, og forhåbentlig kan det også hænge økonomisk sammen, siger han.

Der er ikke meget at lave for All Stage-medarbejderne, men Toke Ølgaard og Christoffer Iversen er i arbejde på lageret. Foto: Jacob Schultz

Og derfor er det ikke slut. Scenen bliver stående, og allerede 21. august er der Varde Live igen. Allan Bach Nielsen kan endnu ikke afsløre, hvem der er på scenen, men det bliver et professionelt navn sammen med to lokale navne. Prisen er ikke på plads, men det bliver dyrere end koncerten på fredag.

Annonce

I gang igen

Oliver Sander Toftlund Hansen er lysmand og er en af dem, der har været sendt hjem på lønkompensation. Nu har han designet lys til alle de tre koncerter fredag.


Nu kan vi lige så godt give den fuld gas.

Allan Bach Nielsen, direktør for All Stage


Det er lidt unormalt. Han er vant til at lave lysdesign, men som regel er det de optrædende, der lejer denne type lysudstyr, og så tager de det med rundt på turne. Det er ikke noget, som festivalen selv står for.

Oliver Sander Toftlund Hansen har været lysmand i syv år og har arbejdet for All Stage i fire. Foto: Jacob Schultz

Men nu har All Stage selv udstyret, og virksomheden kan gøre det ordentligt. Oliver Sander Toftlund Hansen fortæller, at der bliver gjort lidt mere ud af lyset, end man normalt vil opleve bag denne type bands.

Det er symptomatisk for, hvad gæsterne kan forvente på fredag, fortæller Allan Bach Nielsen.

- Nu kan vi lige så godt give den fuld gas.

Varde Live

All Stage vil arrangere koncerter og mini-festivaler under Varde Live-navnet, indtil coronakrisen er ovre.

Første festival er fredag, og der kommer en ny fredag den 21. august med et professionelt navn.

Derefter er den ingen konkrete planer, men der kan både blive tale om flere koncerter på parkeringspladsen, om streamede koncerter fra All Stages egne lagerhaller og indendørs koncerter i eksempelvis idrætshaller.

All Stage var også involveret i drive in-arrangementet hos Varde Biler tidligere i år.

Direktør Allan Bach Nielsen med sin søn, Frederik på 15 år, der også hjælper lidt til frem med festivalen. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce