Annonce
Aabenraa

Ny finanslovsaftale vækker glæde hos UC Syd: Det gør livet nemmere

Prorektor Alexander Christian von Oettingen glæder sig over det store fokus på pædagogfaget. Arkivfoto: Lene Esthave
Mere fokus på pædagogfaget og flere midler til uddannelserne. Den nye finanslovsaftale, som indfører de såkaldte lovbundne minimumsnormeringer, bydes mere end velkommen hos UC Syd.

Aabenraa: Finansloven har skabt glæde på UC Syd.

Her uddanner man nemlig pædagoger, blandt andet i Aabenraa, og det er et af de områder, der tilgodeses i den nye finanslovsaftale mellem regeringen og Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Her indføres de såkaldte ‘lovbundne minimumsnormeringer’, der efter planen skal være fuldt indfasede i 2025. I alt er der afsat 500 millioner kroner til bedre normeringer i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025.

- Vi er enormt glade for, at man i det offentlige har så stor fokus på pædagog-professionen, for det gør alt andet lige livet nemmere inden for vores branche. Vi kan tiltrække folk, og det er sjovere at være studerende, siger prorektor på UC Syd, Alexander Christian von Oettingen.

Annonce

Aftalen

Der afsættes 500 millioner kroner i 2020, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025, så kommunerne løbende øger normeringerne frem mod ikrafttrædelse af lovkravet.

Målet er, at minimumsnormeringer fuldt indfaset skal sikre, at der maksimalt er tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver.

Vi bestemmer ikke selv

Foruden midlerne til bedre normering er der aftalt et kvalitetsløft, så undervisningstaksten på pædagoguddannelsen øges, så den kommer op på nogenlunde samme niveau som på læreruddannelsen.

- Det er rigtig glædeligt, siger prorektoren.

I sommer var der fuldt hus på pædagoguddannelsen i UC Syds afdeling i Aabenraa, da der sidst blev optaget elever, og der er ikke umiddelbart udsigt til flere pladser.

- Det er i hvert fald ikke noget, vi selv bestemmer, for vi er dimensionerede til 225 pladser i Aabenraa fra centralt hold. Så vi kan ikke bare sådan udvide. Men vi ser sådan på det, at vi får en større og mere kvalificeret masse at vælge imellem, fordi der kommer mere fokus på uddannelsen og de vigtige velfærdsuddannelser, siger Alexander Christian von Oettingen.

Lige nu arbejder skolen med at finde ud af, hvad UC Syds del af de 127,5 millioner kroner, som Uddannelses- og forskningsministeriet tidligere på året gav som et engangsbeløb til et kvalitetsløft af uddannelserne, skal bruges til.

- Så vi er i gang med at kigge på, hvordan vi eksempelvis kan få flere adjunkter. Vi er i en proces, men vi har endnu ikke besluttet os for, præcis hvad vi gør, siger Alexander Christian von Oettingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce