Annonce
Haderslev

Ny forening hjælper kreative talenter til penge - første forsøg gav 110.000 kroner

Christine Strange har bladt andet erfaringer fra Trekantsområdets kulturuge. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
En ny forening, Future Class, vil udvikle talenter indenfor kulturlivet og hjælpe dem med at finde vej til økonomiske midler.

HADERSLEV: En ny forening har set dagens lys. Den vil sætte gang i talentudviklingen og skaffe penge til mennesker med projekter indenfor film, sang og litteratur.

Bag foreningen Future Class står Christine Strange og Jeppe Vinum, og foreningen har haft debut på sit første projekt, der udløste et bidrag fra EU på 15.000 euro - 110.000 kroner.

Under arbejdet fandt vi ud af, at der havde siddet grupper og arbejdet med manuskripter i et halvt år, og de anede ikke, hvordan de kom videre ud i verden med det.

Christine Strange

Stort netværk

- Jeppe er enormt kreativ og har et bredt netværk. Jeg er vant til arrangere og skaffe penge, siger Christine Strange, der blandt andet har erfaringer med at søge LAG-midler.

Jeppe Vinum har tidligere stået bag en event på en bunker fra 1. Verdenskrig ved Aarøsund og været med til at danne foreningen Stajsværk, der skulle fremme musiklivet i Haderslev.

Annonce

Kortfilmspremiere

Tidligere i april holdt de to premiere på 12 danske og tyske kortfilm, der blev vist i Kosmorama. Samarbejdet med de danske og tyske filmfolk var foreningens premiere på udvikling af talentpleje. Filmene, der blev vist ved den lejlighed, skulle senere sendes ud til filmfestivalerne.

Christine Strange fortæller, at arbejdet med filmfolkene, der var mellem 18 og 27, kom i stand, da Jeppe Vinum iagttog en ny trend blandt unge filmentusiaster: Efter at have lagt produktioner ud på platforme som Youtube, skulle der mere til. Her kunne Future Class komme ind i billedet med workshops og viden om, hvor der er penge til rådighed.

De 15.000 euro fra EU er af stor betydning for det kommende arbejde, vurderer Christine Strange:

- Har man først fået tilskud fra EU, åbner det dørene for andre, for det er en blåstempling.

- Under arbejdet fandt vi ud af, at der havde siddet grupper og arbejdet med manuskripter i et halvt år, og de anede ikke, hvordan de kom videre ud i verden med det, fortæller Christine Strange.

Future Class er også gået i samarbejde med filmværkstederne i Aarhus og Odense.

Future Class stiller sig også til rådighed for folk, der har ideer indenfor andre områder. Det kan være sammenkomster for kor i forbindelse med genforeningen og folk, der drømmer om at udgive en bog.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce