Annonce
Billund

Ny forening vil skabe mere liv i Vorbasse

I dag er Vorbasse mest kendt for markedet med blandt andre Låsby Svendsen. Arkivfoto
Den nye forening ”Udviklingsrådet for Kilden i Vorbasse” vil revitalisere Vorbasses historie og på den måde skabe mere liv i landsbyen.

Vorbasse: Under en stensætning på Vorbasse Kirkegård findes det, der engang - i middelalderen - trak mange mennesker til Vorbasse: En hellig kilde.

Nu vil en ny forening genoplive kilden og med den som symbol skabe mere liv i Vorbasse.

Ole Gram og Frits Simmelsgaard, som er idémænd bag den nye forening, håber, at man ved at genopvække kilden vil være i stand til at skabe nye erhverv og nye arbejdspladser i Vorbasse.

- Når vi lytter til landdistriktsforskerne, er der ikke meget håb for landsbyer af Vorbasses størrelse. I hvert fald ikke med mindre vi ved egen kraft er i stand til at udvikle nye veje for bæredygtig økonomisk udvikling. Byfornyelse, etablering af hjertestier, shelterpladser og hundeskove er gode og helt nødvendige foranstaltninger, som udsætter forfaldet, men det bringer os ikke ud af dødvandet, lyder det fra Ole Gram.

Den stiftende generalforsamling finder sted på Vorbasse Kro onsdag den 30. oktober klokken 18. Alle er velkomne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Trods udsigt til blodrødt regnsskabsår: Hotel Koldingfjord satster stort på opgradering af personalet

Annonce