Annonce
Navne

Ny forstanders dør er altid åben

Sidste sommer besøgte kunstneren Erik Peitersen Assersbølgaard, hvor han sammen med eleverne lavede friser på de to siloer foran skolen. Friserne er portrætter af alle elever og lærere, og alle rører hinanden. Det symboliserer, at alle på Assersbølgaard står sammen. Foto: Søren Gylling

Torben Østergaard er ny forstander på kostskolen Assersbølgaard. Her står han i spidsen for at hjælpe unge med blandt andet Downs syndrom, autisme og Aspergers godt i gang med voksenlivet.

Brørup: Siden 62-årige Torben Østergaard blev færdiguddannet lærer i 1979 har han arbejdet med specialundervisning og børn med særlige behov. Det var ikke som sådan et bevidst valg, og så alligevel.

- Bare at stå ved tavlen og undervise har nok i virkeligheden aldrig været mig. Da jeg blev uddannet for mange år siden, handlede folkeskolen mest om læring. Som underviser skulle man kunne noget i stedet for at være nogen. Det har nok ændret sig i dag. Men jeg har altid gerne villet være sammen med eleverne om læring gennem relationer, fortæller han.

Den 1. april tiltrådte han som forstander på kostskolen Assersbølgaard. Her bor elever med udfordringer som Downs syndrom, autisme, Aspergers og infantil autisme. Nogle af eleverne bor på kostskolen, andre er dagelever. Men fælles for dem er, at det er unge mennesker, der har brug for hjælp til at strukturere dagligdagen og klare sig selv.

- Vi har et hierarki herude, fortæller Torben Østergaard.

- Først kommer elevernes tarv, derefter Assersbølgaard som helhed og så personalet. Det er eleverne, der er i centrum. Vi skal besidde en masse tålmodighed, nysgerrighed og anerkendelse. De tænker anderledes, og vi skal hjælpe dem med at trives, fortsætter han.

Annonce

At stå ved tavlen og undervise har aldrig været mig. Da jeg blev uddannet, handlede folkeskolen om læring. Som underviser skulle man kunne noget i stedet for at være nogen. Men jeg har altid gerne villet være sammen med eleverne om læring gennem relationer.

Torben Østergaard, forstander på kostskolen Assersbølgaard

Torben Østergaard

Torben Østergaard er 62 år gammel og bor i Ansager ved Varde med sin kone og tre børn Laura på 23 år, Mathias på 25 år og Helene på 18 år.Han blev uddannet skolelærer i 1979 fra lærerseminariet i Esbjerg og har stort set kun arbejdet med specialundervisning siden.

Torben Østergaard har været ansat på kostskolen Assersbølgaard i 11 år. Han begyndte som underviser, senere blev han viceforstander, og den 1. april overtog han forstanderposten efter Helle Lauridsen, som i dag er leder af Brørupskolen.

På Assersbølgaard er der en lille gårdbutik, hvor eleverne sælger varer, de selv har lavet. Her kan man købe forskelligt porcelæn, trævarer og delikatesser. Foto: Søren Gylling

Ingen skældud

Torben Østergaard ligner ikke den stereotype idé om en chef. Her er ingen jakkesæt, og han har aldrig for travlt til at snakke med eleverne.

- Min dør står altid åben for både elever og personale. Det er ikke et kontor, hvor man får skældud. Her kan man komme og lette hjertet. I morges mødte jeg ind klokken 7, og klokken 8 stod den første elev her. Det er altafgørende for mig at mærke og se, hvad jeg har med at gøre, siger han.

Som ny leder har Torben Østergaard allerede sat sig nogle mål for, hvad han gerne vil opnå på Assersbølgaard.

- Jeg kunne godt tænke mig at få forældresamarbejde mere indover. Forældrene kan have godt af at få sat ord på, hvor svært det kan være at være forældre til en ung med andre behov, siger han.

Når Torben Østergaard ikke er på Assersbølgaard spiller han badminton, golf og passer hus, have og høns.

Der er 23 ansatte på Assersbølgaard, hvor der i øjeblikket bor fire elever. Derudver har kostskolen 11 dagelever og 17 STU-elever. STU er en særligt tilrettelagt uddannelse for unge udviklingshæmmede. Foto: Søren Gylling
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce