Annonce
Tarm

Ny fortolkning af regler for digital skiltning skal lette sagsgang

I fremtiden kommer der formentligt flere digitale skilte som her i Viborg. Tirsdag godkendte teknik- og miljøudvalget nye retningslinjer, der skal gøre det lettere at navigere i reglerne på området. Arkivfoto.
Reviderede retningslinjer og en ny fortolkning af reglerne for digital virksomheds- og informationsskiltning skal gøre det lettere at navigere i mulighederne på området i kommunen.

RINGKØBING-SKJERN: Det skal være lettere at finde rundt i lovgivningen for digitale skilte i byområder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sådan lyder meldingen fra teknik- og miljøudvalget, efter udvalget tidligere på året behandlede en sag om digital skiltning og måtte sande, at reglerne på området var lidt mudret formuleret.

Derfor har man nu godkendt nye retningslinjer og et fortolkningsbidrag, som skal gøre det mere klart, hvad man kan, når det drejer sig om digital skiltning for virksomheder og informationsskiltning.

- Det handler om, at vi har haft nogle regler i kommunen, som er blevet justeret ved flere lejligheder. De var meget sammenskrevne, og der stod noget flere gange. Nu har reglerne fået et facelift, så de er blevet mere entydige, siger udvalgsformand John G. Christensen (S).

- Digital skiltning er jo noget, vi kommer til at se mere og mere til, og derfor skal der være en mulighed for, at nogle kan skilte, uden det ligner en tjekkisk motorvej, siger John G. Christensen.

Teknik- og miljøudvalget har desuden uddelegeret opgaven omkring håndtering af ansøgning for digital skiltning til administrationen, men i en periode vil ansøgningerne dog stadig være med på teknik- og miljøudvalgets møder.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce