Annonce
Udland

Ny højrefløjsalliance ønsker ikke at ødelægge EU indefra

Dansk Folkeparti er med i ny EU-kritisk gruppe, som søger "radikale ændringer" af unionens funktion.

EU's nye højrefløjsgruppe med 73 mandater fra ni lande hedder Identitet og Demokrati.

Den vil blive ledet af Marco Zanni fra det nationalistiske, italienske parti Lega, som fik hele 28 mandater ved EP-valget i maj.

Gruppen har desuden repræsentanter fra både Frankrigs og Tysklands største EU-kritiske partier samt dansk islæt i form af nyvalgte Peter Kofod (DF).

På gruppens første officielle pressemøde fortæller Zanni, at selv om gruppen er EU-skeptisk, ønsker den ikke at "ødelægge EU".

- Vi mener, at Europa skal bygges på nationalstaterne. Vi har set, at forsøget på at lave en europæisk superstat langtfra har givet de fordele, der blev lovet af de ledende grupper, siger Marco Zanni med henvisning til de store proeuropæiske grupper EPP og S&D.

Konservative EPP og socialdemokratiske S&D, der betragtes som centrumpartier, gik markant tilbage ved EP-valget og tabte tilsammen 72 mandater.

Det ser den franske leder for National Samling, Marine Le Pen, som en fundamental ændring, der bør øge den nye højrealliances indflydelse, da de to midterpartier dermed har mistet muligheden for at danne flertal og må søge nye samarbejdspartnere.

- Vi bygger broer, vi laver strategier. EU er i komplet fornægtelse. De mener ikke, at der er sket noget. De mener ikke, at noget har ændret sig, siger Le Pen med henvisning til, at en del af midterpartiernes tabte mandater er gået til EU-kritiske partier.

Dansk Folkeparti gik imidlertid tilbage fra fire til ét mandat. Det gik til EU-debutanten Peter Kofod, som mener, at indlemmelsen i Identitet og Demokrati vil gøre op for tabet af mandater.

- Vi er kommet ind i en god gruppe, hvor der sidder store partier. Og de må altså finde sig i at høre på os til møderne, og det synes jeg, er en god situation for et lille parti i europæisk forstand.

Kritikere og politiske eksperter har peget på, at der er flere EU-spørgsmål, som partierne i højrefløjsgruppen er lodret uenige om.

Det gælder budgetregler for eurolande, som italienerne mener, skal lempes, mens blandt andet Alternative für Deutschland ikke er meget for at give eurolande frie hænder til at stifte gæld.

Kofod mener dog sammen med resten af gruppen, at man er enige om "de store temaer", der tæller bremsning af immigration til EU, større indflydelse fra nationalstaterne på bekostning af "EU-systemet" og bevarelse af forskellige "europæiske kulturers identiteter".

Partierne, der udgør Identitet og Demokrati, er italienske Lega, franske National Samling, tyske AfD, Frihedspartiet (FPÖ) i Østrig, finske De Sande Finner, Vlaams Belang fra Belgien, Estlands Konservative Folkeparti (Ekre), tjekkiske Frihed og Direkte Demokrati samt Dansk Folkeparti.

Det nye EU-Parlament samles første gang 2. juli.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce