Annonce
Indland

Ny højspændingsforbindelse vil gøre strømmen dyrere

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Viking Link bliver solgt som en økonomisk gevinst for samfundet. Forbrugerne får dog en ekstraregning.

De danske husholdninger og virksomheder har udsigt til at skulle betale milliarder på grund af den nye højspændingsforbindelse fra Danmark til Storbritannien, Viking Link. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

I den offentlige debat er projektet – der er knyttet sammen med de master og luftledninger, som skal etableres gennem Vestjylland – blevet fremlagt som økonomisk fordelagtigt.

- På bundlinjen kommer det her til at tilføre samfundsøkonomien penge, sagde klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i september på et samråd.

Men når regnestykket brydes op, står forbrugerne til at skulle betale 7-8 milliarder kroner over 40 år, viser et svar fra ministeriet.

Årsagen er, at Viking Link gør det muligt at sælge strøm til Storbritannien, og med en øget efterspørgsel på dansk strøm er forventningen, at prisen stiger. Også for de danske elkunder.

Det gavner til gengæld producenterne – for eksempel Ørsted og svenske Vattenfall – der har udsigt til at tjene 9-10 milliarder kroner på Viking Link.

Da producenterne tjener mere, end forbrugerne skal betale, og da staten også står til at tjene penge på projektet, konkluderer ministeriet, at projektet skaber "en nettogevinst for samfundet".

Anders Houmøller er sekretariatschef i Foreningen for Slutbrugere af Energi og tidligere afdelingsleder hos den daværende elproducent Elsam.

Han påpeger, at regnestykket baserer sig på prognoser, der går 40 år ud i fremtiden, og kalder det "helt vanvittigt, at man vil sende en milliardstor regning til de danske elforbrugere, for det er meget usikkert, om de samfundsøkonomiske gevinster nogensinde bliver realiseret".

For en husholdning vil elregningen – ifølge ministeriet – stige med mellem 8 og 40 kroner plus moms om året i 40 år.

For en mellemstor produktionsvirksomhed med et årsforbrug på 10 GWh vil stigningen være 20.000-100.000 kroner om året.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce