Annonce
Aabenraa

Ny høring aflyst: Skæbnen for sønderjysk banestrækning er fortsat uvis

Banedanmark har tidligere nævnt et beløb på 228 millioner kroner for at gøre Tønder-Tinglev-strækningen køreklar igen. Foto: Claus Thorsted
Sidste år overvejede Transportministeriet endnu en høring, som skulle afgøre fremtiden for Tønder-Tinglev-banen. Men den bliver ikke til noget, fordi kommunerne ifølge ministeriet ikke er enige om banens fremtid. Dermed er den 27 kilometer lange strækning fortsat overladt til naturens kræfter.

Tønder-Tinglev: Ingen ønsker tilsyneladende at træffe en beslutning om, hvad der skal ske med Tønder-Tinglev-banen.

Tilbage i 2017 bad daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) Banedanmark om at lave en høring om en eventuel nedlæggelse af jernbanestrækningen. Den blev gennemført, og den slags fører jo som regel til en politisk beslutning. Men den udeblev, og siden er der kun sket det, at naturen i højere grad har taget den tilbage.

Sidste år var der ellers igen optakt til en udvikling, da Transportministeriet meldte ud, at man overvejede endnu en høring. Men det er alligevel ikke blevet til noget, oplyser ministeriet nu.

- Aabenraa og Tønder kommuner bekræftede i foråret 2019 over for Banedanmark, at deres høringssvar fra 2017 fortsat gør sig gældende. Da kommunerne ikke er enige om banens fremtid, vurderes der ikke at være grundlag for en ny høring, lyder det i en e-mail.

JydskeVestkysten har også spurgt, hvorfor transportminister Benny Engelbrecht (S) ikke bare kan træffe en beslutning. Men ministeriet er ikke vendt tilbage med et svar.

Annonce

Tønder-Tinglev-banen

Den 27 kilometer lange strækning blev færdiggjort under det preussiske herredømme og åbnet i 1867.

Trafikken har stort set kun været af lokal betydning, men der har været gennemgående tog mellem Sønderborg og Tønder. Fra 1948 til 1966 kørte lyntoget Sønderjyden, som blev delt i Tinglev, så der kørte gennemgående vogne København-Tønder og retur.

Persontrafikken blev nedlagt i 1971, godstransporten fortsatte indtil 2002. Siden har strækningen været spærret for trafik på grund af sporets tilstand.

Gør ikke noget proaktivt

I Aabenraa Kommune sidder borgmester Thomas Andresen (V) da heller ikke og sulter efter en afklaring

- Mit umiddelbare afsæt er, at vi ikke som kommune har til opgave at stå for banedrift, så vi kommer heller ikke til at gøre noget proaktivt, og vi kommer ikke til at tage initiativ i denne sag. Vi har andre korridorer, vi er optaget af, siger han.

Det betyder ikke, at han ikke gerne ser den genåbnet.

- Hvis jeg vel at mærke kan sige ja tak uden yderligere forpligtelser. Fra det øjeblik, det vil kræve investeringer fra vores side, så er der andet, jeg prioriterer højere. Vi må også bare konstatere, at den ikke just er i god forfatning længere, siger borgmesteren om den mildest talt bevoksede strækning.

I Tønder har borgmester Henrik Frandsen (V) heller ikke ligefrem travlt. Den nuværende limbo passer ham faktisk udmærket.

- For os er det et stykke infrastruktur, vi gerne vil have genåbnet. Vi ved jo, at vejnettet i Europa er under pres, og alene af den grund kan der komme flere tog. Jeg så selvfølgelig helst, at der sker noget, men det næstbedste er, at vi i det mindste holder muligheden åben, og det er jo der, vi er nu, siger Henrik Frandsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce