Annonce
Varde

Ny halbestyrer vil have tid til sin familie

Jimmi Krongaard Larsen tror, han kommer til at være "utroligt meget" i Skovlund-Ansager Hallen, men han ffinder det også vigtigt at understrege, at han også vil have tid til sin familie. Foto: André Thorup
Tirsdag blev Skovlund-Ansager Hallens nye halbestyrer præsenteret. Og det blev understreget, at han ikke kommer til at være i hallen stort set hele dagen, ligesom Bent Haahr har været.

Skovlund/Ansager: Det er Jimmi Krongaard Larsen fra Skovlund, der bliver ny halbestyrer i hallen i Ansager.

Tirsdag aften blev han præsenteret for en flok, der hovedsageligt bestod af repræsentantskabet i hallen og af folk fra de udvalg, der står bag forskellige sportsgrene.

Både fra hallens formand, Leif Jørgensen, og fra Jimmi Krongaard Larsen selv blev én kommende forandring understreget. Mens Bent Haahr har været kendt for stort set altid at være i hallen, så er Jimmi Krongaard Larsen ansat på en 37 timers kontrakt.

- Jeg har også en familie, og jeg vil også gerne se dem, siger Jimmi Krongaard Larsen.

- Det er klart, at døren ind til kontoret vil være mere lukket, siger Leif Jørgensen.

Annonce

Indslusning

  • Bent Haahr meddelte allerede for halvandet år siden, at han ville stoppe som halbestyrer i oktober 2019. Den hidtidige halassistent har også fået nyt job.
  • Jimmi Larsen begynder 2. september som halassistent.
  • 15. oktober bliver han halbestyrer.
  • Derefter skal han ansætte ny halassistent. Bent Haahr har sagt ja til at hjælpe, indtil det er på plads.
  • Bent Haahr forpagter cafeteriaet til 1. januar. Derefter overtager Jimmi Larsen også denne del.
  • Der er afskedsreception for Bent Haahr 2. januar 2020 fra klokken 15-18.

Mange timer i hallen

Jimmi Krongaard Larsen havde sine betænkeligheder ved at søge stillingen, netop fordi han som barn ofte var i Ansager, hvor hans moster og onkel boede. Han kender derfor Bent Haahr og vidste, at han i alle årene har været i hallen fra morgen til sent om aftenen samt i mange weekender. Derfor skal han have slået fast, at nu bliver det anderledes.

Han ved også, at det kan lade sig gøre. Han har siden januar været ansat i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, og her har han oplevet, at foreningsfolk eksempelvis selv kan klare at sætte nettet op.

Han kommer dog til at være mange timer i hallen, for fra 1. januar overtager han også forpagtningen af cafeteriet. Det er han spændt på, for mange halcafeteriaer er lukket.

Bent Haahr var uddannet bager og har derfor bagt meget i cafeteriaets køkken. Jimmi Krongaard Larsen har tænkt sig at prøve at få nogle af opskrifterne og selv øve sig på at bage. Derudover håber han at kunne få en forretning ud af eksempelvis at lave varm mad, når der er mange i hallen til banko.

Massør i fritiden

35-årige Jimmi Krongaard Larsen er oprindeligt fra Nørre Nebel og bor i dag i Skovlund med sin kone, Maiken, og to børn: Ernst på tre år og Sjasmin på fire år. Maiken driver et firma, der hedder Krop og Velvære, og i det firma er Jimmi Krongaard Larsen massør i sin fritid.

Det håber han at kunne fortsætte med. Han har indtil nu kunnet passe sine massagekunder på trods af 50-60 timers arbejdstid om ugen, så han tror, der vil være tid til det, selvom han måske skal skære lidt ned på det.

Bent Haahr stopper efter 37 år som halbestyrer. Jimmi Larsen overtager. Foto: André Thorup

Nye ideer

Det bliver 15. oktober, at Jimmi Krongaard Larsen bliver halbestyrer. Det første år regner han med at bruge på at komme ordentligt ind i jobbet og få snakket med hallens mange brugergrupper.

Derefter har han en række ideer, hvor han dog ikke ved, om de alle kan flyve. For eksempel har han en ide om ældredans, ligesom han også kunne tænke sig at fylde hallen med trampoliner og hoppeborge et par dage i vinterferien og invitere byens børn ind og hoppe.

Han kunne også godt tænke sig at arrangere messer og markeder i hallen.

Ud over sit arbejde i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter har Jimmi Krongaard Larsen kørt rundt i landet med HTH-køkkener i en lastbil fra Teslak Transport i Ølgod. Han er uddannet tømrer.

- Det er med en store ærefygt, siger Jimmi Larsen om at blive halbestyrer efter Bent Haahr, der er en institution i Ansager. Foto: André Thorup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce