Annonce
Aabenraa

Ny havnefestival har fået fantastisk start

Der var snor i ungerne, så de ikke hoppede i havnen. Foto: Timo Battefeld
Vejrguderne kan åbenbart godt lide fisk, så nyskabelsen Aabenraa Havne- og Skaldyrsfestival har fået den bedst tænkelige start. Allerede fredag var der omkring 1000 gæster på Gammelhavn, og også lørdag røg arrangørerne ind i en god stime.

Aabenraa: Da de smukke, gamle sejlskibe efter sidste års Kongelig Classic-regatta sejlede ud af Aabenraa Fjord, var det for ikke at vende tilbage. De frivillige, der havde sagt ja til at tage roret, da først EU-pengene og siden kommunen var væk, måtte smide håndklædet i havnen.

Men enhver havneby med respekt for sig selv må have en havnefest, mente Shop i City-eventmanager Dorthe Hilbig og Sarah Jürgensen, bureauleder hos Visit Aabenraa, og så gik de ellers i gang med at sætte garn ud og trække gode idéer og økonomisk støtte i land.

"Aabenraa Havne- og Skaldyrsfestival" blev resultatet, og allerede lørdag ved middagstid - ikke engang halvt igennem de tre dage på Gammelhavn - kunne Dorthe Hilbig konstatere, at det havde været alle anstrengelserne værd.

- I aftes var der omkring 1000, og se, hvor mange der allerede er her nu. Jeg bliver helt rørstrømsk over den store opbakning, sagde eventmanageren, mens hun med et halvt øje tjekkede køen ved indgangen til havneområdet ud.

Annonce

Søndagens program

  • Aabenraa Havne- og Skaldyrsfestival fortsætter søndag fra kl. 11 til 17.
  • Restauranterne GastroRoyal, Skuden, Gourmethuset, La Pasta, Via, NO 10 og Højskolen Østersøen står klar med frokosten, og er man ikke til den slags, har Slagter Hilbig grillen tændt og kan klare både en fransk hotdog og en ringrider.
  • Der er levende musik på scenen hele dagen, og for børnene er der ud over aktiviteter som waterballs, hoppeborg og supertrampoliner blandt andet også et kreativt hjørne med kunstnerne Anne Lildholdt Jensen og Mette Joensen, ligesom man kan male på sten.
  • Alle aktiviteter er gratis, når først man har betalt de 25 kroner i entré. Børn til og med tre år kommer gratis ind.

Håb om en gentagelse

Ligesom ved årets ringriderfest var der også entré til Aabenraa Havne- og Skaldyrsfestival, men de 25 kroner var der ikke mange, der brokkede sig over at skulle betale for at få et stempel på hånden, der kunne bruges som adgangsbillet hele dagen.

- Nej, det er der fuld forståelse for, når folk ser, hvor meget der er her. Og selv om 25 kroner måske ikke lyder af meget, så er vi virkelig afhængige af de penge, forklarede eventmanageren. Samlet set er der satset næsten 400.000 kroner på arrangementet, der er støttet af Aabenraa Kommune med 150.000 kroner.

Penge, der er blevet godt givet ud, var ægteparret Inge og Carl Aage Lassen enige om. De bor i dag i Flensborg, men er fra Aabenraa, og da de skulle passe børnebørnene Noah og Selma på ni og syv år, var de ikke i tvivl om, at de skulle en tur på havnen. De har i mange år været faste gæster på Hirtshals Fiskefestival, så de havde noget at sammenligne med.

- Fiskedelen er større i Hirtshals, men der er mere for børn her. Jeg er blevet positivt overrasket. Det her kan de godt være bekendt, så man må da håbe, det også bliver til noget næste år, mente Carl Aage Lassen.

Man skal bakke op

Også Rita Holm var begejstret. Og det ikke kun, fordi hun havde ladet sig lokket en tur i den lille karrusel, der fik hende ad mindernes allé tilbage til barndommens ture på ringriderpladsen.

- Min svigerdatter står derhenne og synes, det er dybt pinligt, men vi har jo kun det sjov, vi selv laver, grinede Rita Holm, der også havde sin søn og to børnebørn med på havnen. Hun bor i Aabenraa, men arbejder i Sønderborg, hvor hun synes, der sker lidt mere end i Aabenraa.

- Så det er fantastisk dejligt, at der er blevet taget initiativ til det her. Så selvfølgelig skulle vi herned for at støtte det, sagde hun, inden det var tid til en stille stund i solskinnet med en økologisk øl:

- Den har min søn sagt, at vi skal smage. Så jeg regner da med, han giver.

Rita Holm lod sig lokke til en tur i karrussellen - og nød det i fulde drag. Foto: Timo Battefeld

Højskolen Østersøens køkken blandede sig også i det fine felt af restauranter, der bød på godt fra havet. Foto: Timo Battefeld
På scenen, der delte havneområdet mellem spiseteltene og børneområdet, sørgede Raul Hirian for lidt sang, og med blandt andet "Yellow Submarine" og "I am sailing" i repertoiret, ramte han lige ned i stemningen. Foto: Timo Battefeld
Der var kø for at komme til at prøve de populære waterballs. Det er trods alt ikke hver dag, man kan få lov til at gå på vandet. Foto: Timo Battefeld
Toårige Asta var med sin mor og storesøster hjemme fra Charlottenlund for at besøge mormor og morfar i Aabenraa, og hun forlod ansigtsmalingen som en fin mariehøne. Foto: Timo Battefeld
Niårige Noah takkede ja til at prøve at lave sin egen tangsalt. Der skulle lægges kræfter i, da blæretang og groft salt skulle knuses. Foto: Timo Battefeld
Krusmølle havde taget sin Tough Nature-vogn med, så de gæster, der ikke lige var i dansehumør, kunne sætte sig ned og nyde musikkken fra scenen. Foto: Timo Battefeld
En hund efter krabber. Men den blev holdt i kort snor, så den ikke blev fristet til en dukkert i rørebassinet, som det - trods iltsvind i fjorden - også var lykkedes at skaffe levende rødspætter til. Foto: Timo Battefeld
De tre østers tilberedt på tre forskellige måder faldt i så god smag, at fotografen ikke nåede at fange dem, før de var væk. Foto: Timo Battefeld
Der var en lind strøm af gæster på havnen hele lørdagen, men vejrguderne gjorde jo også, hvad de kunne for at give det nye arrangement de bedste vilkår. Foto: Timo Battefeld
Der blev langet masser af fiskeanretninger over disken i det lange madtelt, hvor restauranterne stod side om side. Foto: Timo Battefeld
Der var ikke mange skibe i Gammelhavn under Havne- og Skaldyrsfestivalen, men Marinehjemmeværnet sørgede dog for, at der var lidt at se på. Foto: Timo Battefeld
Seksårige Ella blev forvandet til en smuk mariehøne i teltet med ansigtsmaling. Foto: Timo Battefeld
Der var mulighed for at komme en tur med Marinehjemmeværnets RIBbåd, ligesom man også kunne prøve at stå på vandski. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fryser skyld i brand

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Haderslev

Rideudstyr stjålet

Annonce