Annonce
Kolding

Ny hjemmeside skal reklamere for Koldings folkeskoler

I løbet af efteråret går en ny hjemmeside i luften, der skal fortælle de positive historier om Kolding Kommunes skolevæsen, f.eks. om skolernes gode faglige resultater. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Folkeskolerne i Kolding skal markedsføres bedre, så flere sender deres barn på en folkeskole i stedet for på privatskole. Ny hjemmeside skal være omdrejningspunktet.

Kolding: En ny portal på internettet skal få flere forældre til at sende deres barn i en af kommunens folkeskoler.

For at dæmme op for den stigende søgning til Koldings privatskoler etablerer børne- og uddannelsesforvaltningen til næste skoleår en hjemmeside, hvor positive historier om folkeskolerne skal fortælles. Desuden kan forældre søge faktuelle og praktiske oplysninger om de forskellige folkeskoler.

- Vi har heldigvis en fantastisk folkeskole, og vi skal være opmærksomme på, at vi godt må fortælle de gode historier, vi har, for eksempel at skolevæsenet i Kolding scorer højt på både karakterer og trivsel, siger skolechef i Kolding Kommune, Lars Svenson.

Hverken han eller politikerne i børne- og uddannelsesudvalget, der har sagt god for den kommende hjemmeside, lægger skjul på, at den måske kan være med til at dæmme op for, at et stigende antal forældre sender deres børn på en af kommunens privat- eller friskoler.

Annonce

Hjemmesiden

Hjemmesiden skal fortælle om fordelene ved at vælge en af Koldings 22 folkeskoler.Den skal også indeholde et kort over, hvor skolerne ligger, om ruten fra hjemmeadressen til skolen, og via animationer skal den vise, hvor kommunens skoler ligger i forskellige undersøgelser.

Siden skal ligeledes indeholde konkrete eksempler og fortællinger fra skolerne, ligesom man skal kunne følge med i aktiviteter på skolerne, f.eks. fælleskommunale idrætsdage åbne skolearrangementer.

Tror det hjælper

- Hvis vi er i stand til at markedsføre hjemmesiden, så tror jeg, at det vil hjælpe. Privatskolerne er jo sindssygt dygtige til at rekruttere elever og ikke mindst deres forældre. Men vi skal også være dygtige, og jeg tror, at en hjemmeside vil være en god tilgang for forældrene. Det er bedre end, at de skal afsted til informationsmøder. Det er en god måde at møde forældrene på, mener Kristina Jørgensen (DF), der er næstformand for børne- og uddannelsesudvalget.

Ifølge planen for hjemmesiden skal den netop være med til at gøre op med nogle af de fordomme, folk kan have om folkeskoler versus privatskoler, og de gode faglige og trivselsmæssige resultater på Koldings folkeskoler vil komme til at fylde meget.

- Vi skal få skabt en fortælling om, hvad vores skoler kan. Men samtidig skal vi også arbejde med, hvordan vi tackler udfordringer, og vi skal have mod til at fortælle, når det ikke går så godt, siger Lars Svenson og nævner, at man på skolerne skal blive bedre til at indrømme, når der er udfordringer i en klasse.

- Så kan fortællingen være, at vi er ved at sætte ind. For vi skal ikke kun optræde som Komiske Ali, siger skolechefen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce