Annonce
Aabenraa

Ny i trafikken: Gør barnet trafiksikker til skolestart

Det kan være en stor mundfuld for små, nye trafikanter at lære at læse trafikken rigtigt, men med lidt øvelse kan du hjælpe dit barn godt på vej. Børneulykkesfonden guider til den bedste og sikreste skolestart.

Aabenraa: Det er en stor dag, når børn starter i skole. En ny hverdag begynder med mange nye oplevelser, såsom at møde nye klassekammerater, ny lærings- og legeplads, ny skoletaske og meget mere. Men skolestart er også forbundet med, at mange børn nu skal ud i trafikken, og i år starter over 60.000 nye skolebørn og dermed også 60.000 nye, små trafikanter. Flere af dem i Aabenraa.

Når barnet begynder i skole, er det en god idé at lære hende eller ham den sikreste vej til skolen og cykle eller gå den mange gange.

Annonce

Tal og øv med barnet

Den sikreste vej er ikke nødvendigvis den korteste. En lille omvej tager heldigvis ikke ret lang tid, og ifølge loven skal barnet være mindst seks år, før det må cykle alene i trafikken. Indtil da skal det følges med en person, der er 15 år eller derover. Det betyder dog ikke, at barnet er klar til at cykle alene, fra det er seks år. Faktisk kan man ikke regne med, at børn kan cykle sikkert, før de er 10-12 år.

- Forud for skolestart, er det en god idé at øve ruten til og fra skole, så barnet bliver tryg ved den og er opmærksom på de farer, man kan møde undervejs. Og så kan man som forælder tale med sit barn om de ting, man ser og oplever. Forklar for eksempel, hvorfor I stopper, når der er hajtænder, og fortæl hvad de forskellige skilte betyder. Og læg vægt på, at målet ikke er at komme hurtigst frem, men at det derimod handler om at overholde reglerne og køre sikkert, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden, i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce