En fortrolig rapport afslører, at den danske bataljonschef for operation Green Desert i Irak vidste, at civile sandsynligvis var målet.
Cheferne for den danske bataljon i Irak vidste forud for den omstridte operation Green Desert i november 2004, at der efter al sandsynlighed udelukkende befandt sig civile på de mål, som den danskledede kampoperation skulle ramme.
Det fremgår af et uddrag af en fortroligstemplet efterretningsrapport fra den danske bataljon i Irak, som dagbladet Arbejderen er i besiddelse af.
Rapporten er en trusselsvurdering, som blev udarbejdet af den ansvarlige efterretningsofficer dagen inden Green Desert operationen. Trusselsvurderingen blev efterfølgende vedlagt operationsbefalingen som bilag.
I rapporten vurderer man, at der efter al sandsynlighed kun befinder sig uskyldige civile, som ikke ville gøre modstand, på de mål, som missionen skal ramme. Der bliver advaret om, at de mange familier, der bor på gårdene, kan betyde et stort antal tilbageholdte, inklusive mange kvinder og børn.
»Det er ikke sandsynliggjort, at vi vil møde nogen modstand under hus- og områdeundersøgelsen«, hedder det blandt andet i den 18 sider lange rapport.
»Det er oplyst, at bondegårdene er beboet af familier, hvilket kan bringe antallet af tilbageholdte i komplekset helt op på 50, inklusive mange kvinder og børn.«
På trods af advarslerne valgte den danske bataljons øverste chef, oberst John Dalby, at sætte den operation i gang, som endte med, at mindst 36 uskyldige irakere blev taget til fange og slået og sparket, mens danske soldater filmede og kommenterede det.
Afsløringen af rapporten er den seneste i en række af skandaler omkring den omstridte operation. Sidste måned måtte forsvarschef Peter Bartram beklage, at der var givet forkerte svar på spørgsmål om videooptagelsen af operationen.
Vicegeneralsekretær for Amnesty i Danmark, Trine Christensen, der har set dokumentet, kalder afsløringen for »meget alvorlig«.
»Det er forbudt at iværksætte militære operationer rettet mod civile. Hvis en operation helt eller primært går ud over civile, skal man i udgangspunktet ikke gennemføre den og særligt ikke, hvis der ikke er en tvingende militær nødvendighed,« siger Trine Christensen til Arbejderen.
Efter operationen blev irakerne udleveret til fangenskab og angiveligt udsat for tortur i op til 70 dage, inden de en efter en blev løsladt uden hverken sigtelse eller dom. 23 af fangerne har efterfølgende stævnet den danske stat for medansvar for tortur.
Oplysningerne i den såkaldte »Target Folder« står i skærende kontrast til den pressemeddelelse om operationens succes, som presseofficer Peter Scharling Pedersen sendte hjem fra Camp Danevang dagen efter.
»Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af de personer, irakerne fangede i dag, er nogle af de personer, som ikke vil Irak det godt,« udtaler John Dalby i pressemeddelelsen.
Oplysningerne står også i kontrast til John Dalbys rapport til Hærens Operative Kommando, som han blev bedt om at udfærdige, da Forsvarets Auditørkorps undersøgte anklager i den lokale irakiske presse om dansk medvirken til tortur.
»Operationen er vurderet som en succes og har bekræftet, at ISF oplysninger var korrekte... Det vurderes ligeledes, at der blandt de arresterede fortsat tilbageholdes personer, der entydigt har kunnet forbindes til AIF (anti-irakiske styrker, red.) aktivitet,« skriver Dalby i den såkaldte »Særlig hændelse, 1. melding« fra Det Danske Kontingent til Hærens Operative Kommando 6. december 2004.
Rapporten var medvirkende til, at Forsvarets Auditørkorps indstillede undersøgelsen uden at rejse sigtelse.
BNB
