Annonce
Esbjerg

Ny is-arena til Esbjerg: Se billederne her

Borgmester Johnny Søtrup (V) kunne onsdag løfte sløret for, hvordan den kommende is-arena kommer til at se ud. Foto: Chresten Bergh

Nu går arbejdet med at bygge Esbjergs nye ishockey-mekka i gang. Det bliver teamet K G Hansen & Sønner A/S, Friis & Moltke og Cowi, der skal stå for arbejdet med Esbjergs nye isarena med tilhørende lounge.

Annonce

Esbjerg: En festdag for ishockeyen, men så sandelig også for hele Esbjerg.

Under festlige former kunne borgmester Johnny Søtrup (V) onsdag formiddag afsløre, at det er teamet K G Hansen & Sønner A/S, Friis & Moltke og Cowi, der skal stå for arbejdet med Esbjergs nye isarena. Samtidig blev sløret løftet for, hvordan den nye is-arena kommer til at se ud, og det skortede ikke på de positive kommentarer i rådhusets atriumgård. "Fedt", "flot", "lækkert" lød kommentarerne fra de mange fremmødte erhvervsfolk, politikere, ishockeyspillere og nysgerrige fans.

- Granly har ligget hengemt og henglemt som en stedsøster til de andre flotte arenaer - Dokken og Blue Water Arena. Nu er det tid at komme ud af Tornerose-søvnen og blive en del af det meget flotte idræts- og sportskompleks, vi har samlet på Gl. Vardevej, lød det bl.a. fra borgmesteren, der glædede sig over, at det nu er slut med at gå rundt at sige, som han ellers har gjort i mange år, at det næste store, sportslige anlægsprojekt bør blive Granly Hockey Arena.

Projektet indeholder en ombygget ishal med publikumsfaciliteter på flere niveauer og nye indvendige omklædningsfaciliteter samt etablering af loungefaciliteter som en hængende tilbygning mellem ishal 1 og Blue Water Arenas loungeområde.

Tilskuer-kapacitet

Samlet tilskuerkapacitet bliver 4.200.Heraf:

Siddepladser nedre tribune: 1.955 (uden ekstra række med 68 pladser på langsiden mod nord).

Siddepladser øvre tribune: 545.

Ståpladser udebanefans: 250.

Ståpladser "den gule mur": 1.300 (ved evt. udvidelse 300 ekstra).

Ståpladser balkoner: 150.

Esbjerg er kendt for endetribunen "den gule mur". Tribunen, som for mange fans har stor værdi, genopstår i en ny udgave og er blevet flyttet til den modsatte ende af banen og er placeret tættere på isen og en anelse diagonalt, så hjemmeholdes ståpladser på den gule mur peger over mod udebaneholdets ståpladser i det modsatte hjørne. Illustration: KG Hansen & Sønner A/S, Friis & Moltke og Cowi.
Annonce

Glædens dag

Kristoffer J. Kristensen, direktør i Claus Sørensens Fond, der sammen med Johan Hoffmann Fonden og en række andre fonde og det private erhvervsliv har hevet tegnebogen op og leverer 12 millioner kroner ud af de 68 millioner kroner, hele herligheden kommer til at koste, glædede sig over resultatet af det store arbejde, der er gået forud for de indleverede forslag til den nye is-arena.

- Havde man inkluderet alle tanker og visioner fra forslagene i ét samlet forslag, var kommunens kassemester nok blevet meget lidt begejstret, lød det fra Kristoffer J. Kristensen om forslagene fra de fire rådgiverteams, som efter en prækvalifikation har deltaget i konkurrencen.

Esbjerg Energys direktør, Peder Krogsgaard, var begejstret og beæret:

- Det er slut med at se top-ishockey under trange kår - det er en glædens dag. Vi vil under ombygningsfasen blive udfordret, men med det gode samarbejde, vi har indbyrdes, skal vi nok få is-tiden fordelt rimeligt mellem klubberne, sagde han bl.a.

Blue Water Arena blev indviet i august 2009, og det nye bygningsværk kommer til at spille arkitektonisk sammen med fodboldstadion og Dokken Arena fra 2012. Is-arenaen bliver klar til 2019. Illustration: KG Hansen & Sønner A/S, Friis & Moltke og Cowi.
Annonce

Ishockey-fans

Brian Pedersen, salgs- og kalkulationschef fra K.G. Hansen & Sønner A/S, der ligger i Grindsted, glædede sig til at komme tilbage til kontoret og fortælle den glade nyhed:

- Vi har mange medarbejdere, der kommer i hallen til alle kampene og ser op til Esbjergs is-stjerner, og de bliver glade, når jeg kommer hjem og fortæller dem nyheden, sagde Brian Pedersen, der roste samarbejdspartnerne Friis & Moltke og Cowi samt underleverandører til skyerne:

- Alle har ydet en helt ekstraordinær indsats - vi ville vinde. Og jeg kan love, at kadencen ikke går ned, sagde Brian Pedersen blandt andet, mens en repræsentant fra arkitekterne Friis & Moltke, der for for 10 år siden skulle i gang med fodboldstadion, lovede, at der ville blive lagt ligeså meget hjerteblod i Esbjergs nye is-arena, som da Blue Water Arena skulle skabes.

Den kommunale finansiering af projektet ligger på i alt 56 millioner kroner. Hertil kommer 12 millioner kroner fra fonde og det private erhvervsliv. Illustration: KG Hansen & Sønner A/S, Friis & Moltke og Cowi.
Det bliver en helt anden oplevelse at komme til ishockey , når byggeriet står klar i 2019. Illustration: KG Hansen & Sønner A/S, Friis & Moltke og Cowi.
Nu løftes sløret for, hvem der skal tegne og bygge den nye ishockey-arena i Esbjerg. 68 millioner kroner kommer den til at koste. Foto: Chresten Bergh
Her modtager Brian Pedersen fra KG Hansen & Sønner A/S, der er totalentreprenør på opgaven, en buket blomster af borgmester Johnny Søtrup. Foto: Chresten Bergh
Nu løftes sløret for, hvem der skal tegne og bygge den nye ishockey-arena i Esbjerg. 68 millioner kroner kommer den til at koste. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Danmark

'Træls', 'tåbeligt' og 'det vil vi ikke tolerere': DF-bagland kritiserer degradering af Kofod og Kjærsgaard

Annonce