Annonce
Mad og drikke

Ny kogebog: Sommermenu med grønt fra haven

Restaurant Gemyse er den grønne restaurant i Tivoli. Restauranten er tænkt som en grøn have, hvor stemningen er afslappet, og maden følger sæsonen. Foto: Flemming Gernyx
Fem opskrifter fra Tivolis grønne restaurant.

Restaurant Gemyse i Tivoli blev til ud fra en idé om, at Tivolis gæster ville have andet end traditionelt smørrebrød og bøffer på hvide duge. Med Gemyse var det Mette Dahlgaard Jensens ambition at skabe en restaurant, der fungerede som en grøn have og et fristed med et menukort, der afspejlede den afslappede stemning og nærheden til jorden og køkkenhaven. Kort sagt ville hun skabe følelsen af en havefest, hvor man smed skoene og mærkede græsset.

Med kogebogen ”Gemyse – havens grønt året rundt” sætter kok Mette Dahlgaard Jensen fokus på det grønne køkken, der er lige så varieret som sæsonernes skiften.

- Jeg har lavet en kogebog om grønne “sager” og årets gang i flora og lidt i fauna, for som vi siger på Gemyse, så er vi inspireret og drevet af grøntsager og planter, men vi er ikke frelste. Så her oplever du også opskrifter, hvor kød og fisk får lov at bestemme som medspiller i et udvalg af de mange grønne retter. De fleste af retterne er oplagte at servere som “family style”, skriver Mette Dahlgaard Jensen i bogens introduktion. Her følger fem opskrifter fra bogens sommerkapitel.

Annonce

"Gemyse"

”Gemyse – havens grønt året rundt” er skrevet af kok Mette Dahlgaard Jensen.

Mette Dahlgaard Jensen er gastronomisk chef på restaurant Gemyse, der er en lille, grøn restaurant i Tivoli.

Hun har været i kokkelære hos Årstiderne, inden hun blandt andet var kok hos Bo Bech på restaurant Paustian i næsten tre år og køkkenchef på Geist i fem år.

Bogen udkom denne uge på forlaget Muusmann.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Butikschef jagtede kødtyv på gaden

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce