Annonce
Sport

Ny Kolding-træner er dømt for uetisk adfærd

Kolding Stadion bliver Kristoffer Wichmanns nye arbejdsplads. Arkivfoto: Ole Nielsen

Fodbold: Kolding IF-ledelsen har kopieret sin egen opskrift ved at gøre Kristoffer Wichmann til ny cheftræner.

For godt et år siden købte klubben Morten Mølkjær fri af kontrakten i Aarhus Fremad, der var tophold i 2. division.

Denne gang køber klubben Kristoffer Wichmann fri fra HIK, som han med succes har ført til toppen af tredjebedste række. Nu får Wichmann chancen som fuldtidstræner i Kolding.

Wichmann havde som aktiv en fin karriere, der blandt andet gjorde ham til anfører hos FC Vestsjælland.

Men Wichmanns navn huskes også som en del af en sag om spil på egne kampe i 2013. Dengang kaldte Dansk Boldspil-Union sagen for matchfixing. Siden blev det ændret til uetisk adfærd, og altså ikke matchfixing.

Den daværende topspiller blev dømt for at have spillet på fire kampe, som han selv var en del af.

Dansk Boldspil-Unions disciplinærudvalg idømte ham i første omgang karantæne for at have spillet på en af sit eget holds kampe. Da sagen blev oprullet blev Wichmann idømt yderligere et halvt års karantæne for at have spillet på tre andre FC Vestsjælland-kampe i 1. division.

Wichmann blev søndag præsenteret som ny træner for Kolding IF i 1. division, efter klubben lørdag fyrede Morten Mølkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Give er stadig ubesejret i Jyllandsserien

Annonce