Annonce
Kolding

Ny kontrolindsats ved Sønderjyske Motorvej udløste over 1400 fartbøder

En ny indsats med fotovogne langs Sønderjyske Motorvej fangede 1460 billister i at køre for stærkt i 2019. Det var første år, hvor fotovogne holdt på den traffikeret vej. Arkivfoto: Michael Bager/Scanpix
Selvom fotovognene stod på vejene i Kolding i færre timer, end de gjorde i 2018, blev næsten 800 flere billister blitzet for at køre for stærkt sidste år. Det skyldes ikke mindst en ny indsats på Sønderjyske Motorvej, lyder det fra politiet.

Kolding: Flere bilister i Kolding fik tilsendt et brev med en fartbøde sidste år.

Det skete på trods af, at politiet havde fotovogne stående på vejene i færre timer. Til gengæld kørte flere biler forbi fotovognene, og det skyldes ikke mindst en ny indsats ved Sønderjyske Motorvej, oplyser politiet.

I alt blev 8.844 billister i Kolding Kommune blitzet for at køre stærkt sidste år. Det er 9,52 procent flere end de 8075, der blev blitzet i 2018.

Fotovognene stod på vejene i 1.448 timer i 2019 og 1736 timer i 2018.

Ifølge vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Engelund, skyldes det øgede antal fartbøder ikke, at billister trykkede hårdere på speederen i 2019. Ud fra politiets data er der ikke sket nogen markant ændring i kørselsmønstret i kommunen siden 2018. Derimod er det en ændring i politiets indsats, der er skyld i, at at flere fartbøller blev fanget.

- Vi holder raskt øje med, hvor det bedst kan betale sig at stille vores fotovogne, og vi ændrer løbende på deres placering og mønster i løbet af året, siger han.

Politiet baserer deres placering af fotovogne ud fra blandt andet henvendelser fra borgere og interne vurderinger.

Annonce

Fart på den sønderjyske motorvej

I forbindelse med en analyse af færdselsuheld på motorvejene, fik politiet et indblik i, at mange her kørte for stærkt. Derfor begyndte politiet i 2019 at placere fotovogne langs Sønderjyske Motorvej, som fangede hele 1460 ud af cirka 55.000 billister i at køre for stærkt på 38 timer.

- Bøderne, der blev uddelt på Sønderjyske Motorvej, er nærmest alene skyld i, at der blev blitzet flere i 2019 trods færre måletimer, siger Jesper Engelund og påpeger, at det typisk er de veje, hvor der ikke har stået fotovogne før, at folk er mest tilbøjelige til at køre for stærkt.

Ifølge tal fra Sydøstjyllands Politi var Sønderjyske Motorvej den vej i kommunen, hvor flest blev blitzet for at køre for stærkt i 2019. Den overtog førstepladsen fra Lærkevej, der lægger nummer to på listen i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klima

Sorte næsehorn på vej tilbage

Danmark

Live: Mette F. - Gradvis åbning af Danmark efter påske er sandsynlig men der går tid før samfundet er normalt igen

Annonce