Annonce
Kultur

Ny krimi: H.C. Andersen som desperat detektiv

Thomas Rydahl er også aktuel med sin egen "De tre paver", som er bind tre i trilogien om eremitten Erhard Jørgensen. Foto: Les Kaner
Krimien ”Mordet på en havfrue” handler om og er inspireret af H.C. Andersen. Det er så grusom en fortælling, at vi har spurgt en af bogens forfattere om, hvad meningen er med at udsætte både Andersen og læsere for mareridt.

Interview: Krimien ”Mordet på en havfrue” er skrevet af A.J. Kazinski, som er pseudonym for Anders Klarlund og Jacob Weinreich, og af Thomas Rydahl, som vi taler med her:

- Hvorfor udsætte H.C. Andersen for at være hovedperson i en krimi? Hvad er meningen?

- Ja, hvordan kan vi tillade os det? Vi var inspireret af, at han var en spændende personlighed, og det kriblede i os for at lege med myten om Andersen.

- Hvad er det for en myte, I har leget med?

- Alt fra hans seksualitet til hans personlighed. Hans baggrund, hans forhold til sin mor. Alt sådan noget, der giver en spændende bundklang for en karakter. Hvad er det for en ambition, der driver et menneske? Vi fandt frem til, at Andersen frygtelig gerne ville være elsket af så mange som muligt.

- Vi stødte også hurtigt på, at den måde, mange husker hans eventyr på, har et lille filter af Disney over sig. At forældre har skøjtet over grumme passager. Men når man læser hans originaltekster, er der meget grumhed over dem. For eksempel får Den Lille Havfrue skåret tungen ud af Havheksen. Det fik os til at tænke over, hvad der ligger bag de eventyr. Hvad har H.C. Andersen erfaret for at kunne skrive eventyrene?

- Tidligt i jeres bog bliver H.C. Andersen uberettiget anklaget for et mord, og for at slippe ud af saksen hjælper han politiet og bliver derfor en slags detektiv. Og dermed kommer han til at erfare nogle grumme historier. Det kan lyde lidt Sherlock Holmes-hyggeligt, men det er det ikke, vel?

- Nej, eller jo på den måde, at vi tænkte, at det er den her anklage, der får ham flyttet fra at være en, der gerne vil være forfatter til at være detektiv. Han har noget i klemme. Vi vidste, at det vil provokere nogen, at vi forvansker historien så meget, at vi lader som om, han har været mistænkt for et mord. Men det bliver så også en del af plottet, at han og politiet gør, hvad de kan for, at det ikke bliver en historie, der bliver fortalt. At det er derfor, vi ikke kender den side af Andersen.

- I det virkelige liv var Andersen også trængt op i en krog. Han begyndte at skrive eventyr, fordi han ikke var lykkedes med alt det andet, han skrev.

- Når jeg ikke synes, det er hyggeligt, er det måske fordi, jeg kun har læst de fire første kapitler af jeres bog. Jeg fattede sympati for en prostitueret enlig mor, som bliver mishandlet og myrdet, og så kunne jeg ikke komme videre, for jeg kunne ikke tåle mere. Hvorfor er det nødvendigt at skære langsomt i en levende kvinde, som I hænger op som en slagte-gris? Hvordan skal jeg komme over det?

- Det ved jeg ikke. Jeg bliver dig svar skyldig, men det var et interessant møde mellem eventyruniverset og en barsk virkelighed, og så er der en bagvedliggende historie, som tjener denne scenes formål.

- Det er ikke kun brutaliteten, der stoppede mig, men også det ubærlige, at den stakkels kvinde har et lille barn, som er afhængig af hende. Hvorfor er det altid kvinder, det går ud over?

- Du taler formentlig på vegne af mange, som har nok i den virkelige verdens grusomheder. Men omvendt, så var der i 1834 meget beskidt og grusomt, og offentlige fruentimmere levede under de mest elendige vilkår. Børn og kvinder er ofte ofre i krimier, fordi det er mere uretfærdigt, end når det er en stor og stærk mand. Ved at slå de fysisk svageste ihjel får du som forfatter uretfærdighedens medløb. Men selvfølgelig skal vi passe på med klicheerne, og mange slår kvinder ihjel i krimier uden konsekvenser, men det gør vi ikke i vores bog.

- Hvad skal jeg som læser have ud af jeres krimi?

- Vores største tema har været fantasiens ukuelighed. I bogen bliver fantasien virkelighed, og her i den virkelige verden er fantasien den største trussel over for rationaliteten og magten. Men det er netop evnen til at forestille sig noget, der ikke er her lige nu og her, som vi har brug for, hvis vi skal løse tidens problemer. Fantasien til at tænke i scenarier, der ikke eksisterer. H.C. Andersen repræsenterer fantasien.

- Vi synes også, at krimien er i hans ånd, for han var selv meget interesseret i død og ødelæggelse. Optaget af det kulørte.

Rydahl og Kazinski: ”Mordet på en havfrue”, Politikens Forlag, 416 sider, udkom 6. september.

Annonce

Blå bog

Thomas Rydahl, født 1974 i Aarhus, bor i Hellerup

Uddannelse: Studier i filosofi og psykologi. Forfatterskolen 1997-1999.

Debut: "Eremitten" (2014).

Litteraturpriser: Bogforums Debutantpris, 2014. Glasnøglen (nordisk pris), 2015. Harald Mogensens-Prisen, 2015.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce