Annonce
forside

Ny kvinde på redaktionen

25-årige Kristina Vestergaard Skjoldborg er ny journalist på fællesredaktionen i Billund Kommune. Foto: Martin Ravn

Kristina Vestergaard Skjoldborg er ny journalist på fællesredaktionen.

Billund/Grindsted: Kristina Vestergaard Skjoldborg på 25 år er pr. 1 oktober ny journalist på fællesredaktionen i Billund Kommune, som skriver til JydskeVestkysten, Vejle Amts Folkeblad, Billund Ugeavis og Grindsted Ugeavis.

Hun stammer fra og er opvokset i Grindsted, hvor hun har gået på Grindsted Gymnasium. Siden har hun boet i Esbjerg, hvor hun på Syddansk Universitet tog en bachelor i sociologi og kulturanalyse. Efterfølgende har hun taget en cand. public fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. I praktiktiden var hun i Givskud Zoo. Hun kommer aktuelt fra en stilling som supervisior i Legoland.

Kristina skal primært skrive til Billund Ugeavis, som er halvt ejet af Jysk Fynske Medier og halvt ejet af bladchef Morten Theider, men Kristina leverer også nyheder fra resten af kommunen til fællesredaktionens øvrige medier.

Den unge journalist har bosat sig og købt hus i Billund, hvor hun finder det internationale miljø spændende, og hvor hun også er begyndt at dyrke dans i Ballroom Fitness på Refborg, efter at hun tidligere har dyrket kickboxing i Esbjerg.

Kristina er kulturglad og kan godt lide at skrive fiktion i sin fritid. Hun elsker desuden dokumentarfilm.

Kristina får sin daglige arbejdsplads i Mediehuset Billund i Hovedgaden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ny bestyrelse i Kulturelt Samråd

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

112

Lastbil ramt af bom i overkørsel i Ribe

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce