Annonce
Kolding

Ny ledelse på plads efter fratrådt socialdirektør

Bettina Brøndsted får ansvaret for at lede socialforvaltningen, indtil en ny direktør er ansat. Foto: Kolding Kommune
Direktørkrisen i Kolding er løst på den korte bane. Nu slås stillingen som socialdirektør op.

Kolding: Det bliver Kolding Kommunes social- og handicapchef Bettina Brøndsted, der kommer til at have ansvaret for socialforvaltningen i de kommende måneder.

Politikerne i økonomiudvalget besluttede på et møde tirsdag, at Brøndsted skal konstitueres i stillingen efter Lars Rasmussen, som pludseligt fratrådte sit job med øjeblikkelig virkning i sidste uge. Kommunens socialdirektør gennem 22 år måtte forlade jobbet, efter at revisionsfirmaet BDO har påvist, at der blev lavet lavet fusk med tallene i socialforvaltningens årsregnskab for 2018. Forvaltningens tidligere økonomichef bogførte udgifter i 2019, selvom de vedrørte 2018 - og fik dermed et stort budgetskred til at se 19,3 millioner mindre ud, end det i virkeligheden var.

Borgmester Jørn Pedersen (V) oplyser, at stillingen som socialdirektør nu bliver slået op med henblik på at få en ny fast direktør i stolen hurtigst mulig.

Annonce

Selvværd og Sammenhæng

Bettina Brøndsted kender socialforvaltningen særdeles godt.

I 2013-2016 var hun ansat som familiechef, hvorefter hun tog en afstikker til Odense Kommune, hvor hun var centerleder for børne- og ungerådgivningen.

I 2017 vendte hun tilbage til socialforvaltningen i Kolding som social-og handicapchef, og hun har blandt andet været med til at sikre den fortsatte udvikling af strategien Selvværd og Sammenhæng, der skal holde de stærkt voksende udgifter på det specialiserede socialområde nede uden at forringe og helst forbedre borgernes oplevelse af serviceniveauet.

Også senior- og sundhedsforvaltningen mangler i øjeblikket en fast direktør, idet konstituerede Annette Lund er sygemeldt for en længere periode. Her er kommunaldirektør Thomas Boe nu konstitueret i jobbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce