Annonce
forside

Ny ledende overlæge: Anders Jordy

Ortopædkirurg Anders Jordy tiltræder den 1. september stillingen som ny ledende overlæge på Ortopædkirurgi på Kolding Sygehus.

Ortopædkirurg Anders Jordy tiltræder den 1. september stillingen som ny ledende overlæge på Ortopædkirurgi på Kolding Sygehus. Anders Jordy er 46 år og uddannet ortopædkirurg på Kolding Sygehus og Odense Universitetshospital. Han har siden 2004 arbejdet som overlæge på den afdeling, han nu skal stå i spidsen for.

Som ledende overlæge vil et af hans fokusområder være at styrke arbejdet med at gøre patientforløbene mere tilpasset den enkelte patient.

- Det betyder, at vi i endnu højere grad skal finde ud af, hvordan vi gør det godt for vores patienter, for patienterne ved, hvilke behov de har - de ved, hvad der er vigtigt i deres liv. Det betyder helt konkret, at en 70-årig og en 28-årig ikke nødvendigvis skal have samme behandling, selvom de har samme diagnose. For en 70-årig er det måske tilstrækkeligt at kunne komme til at gå på trapper igen og lege med børnebørnene, og så stopper vi dér i stedet for at foretage en omsiggribende operation, siger Anders Jordy som eksempel.

Anders Jordy bor i Kolding med sin kone og tre børn i alderen 4-14 år. Kolding Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, som også tæller Vejle Sygehus og Rygcenter Syddanmark i Middelfart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce