Annonce
Haderslev

Ny leder af Udviklingscenter Syd: Forstander overtager opgaverne

Samuel Friberg er forstander på Det Blå Gymnasium og siden den 1. juli har han også været leder af Udviklingscenter Syd, som har til huse i samme bygning på Kroghs Kobbel. Foto: Stine Hygum
Udviklingscenter Syd har fået ny leder. Det er Samuel Friberg, der siden 2016 har været forstander for Det Blå Gymnasium. Det fortsætter han med at være.
Annonce

Haderslev: Samuel Friberg, der siden 2016 har været forstander på Det Blå Gymnasium, er også blevet daglig leder af Udviklingscenter Syd.

- Det har jeg været siden 1. juli, siger Samuel Friberg, der har overtaget jobbet efter Søren Axelgaard, som stoppede i foråret.

- I den forbindelse har vi foretaget nogle omstruktureringer både i kursuscentret, men også på Det Blå Gymnasium og vi har måtte finde ud af, hvordan vil skulle skrue det sammen. Det kan lade sig gøre, da ledelsen af dagskolen er blevet styrket og udvidet med en ekstra person. Uddannelseschef Mette Grøn afløste i sommer Britta Veje, der gik på pension, har fået tilknyttet vores pædagogiske uddannelsesleder Susan Mark, der skal være med til at løfte opgaverne på skolen, siger Samuel Friberg

- Det betyder, at jeg har kunnet slippe så meget arbejde, at det har været muligt for mig også at sætte mig i stolen i kursuscentret. Det har jeg også kunnet fordi udviklingscentret ikke er større, siger fortsætter han.

Annonce

Kursusmarkedet

Friberg beskriver voksenuddannelsesområdet som udfordret og det har sat gang i tanker om, hvordan tingene gøres bedst muligt.

- Vi har brug for at gøre tingene anderledes på grund af den drejning, som kursusmarkedet har udviklet sig de senere år og på grund af vores størrelse. Vi vil gerne se os selv som virksomhedernes forlængede arm på det der hedder voksen- og efteruddannelse for de virksomheder, der ligger helt naturligt i vores område. Vi vil i højere grad være bindeled mellem blandt andet AMU-kurserne og virksomhedernes behov, siger Samuel Friberg.

Han håber, at flere lokale virksomheder vil være en del af uddannelsesnetværket, som Udviklingscenter Syd har lanceret i år, hvor formålet er, at øge bevidstheden om de mange muligheder, der er for efteruddannelse på de fire årlige møder i netværket. Her er forskellige uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører repræsenteret for at fortælle om, hvad de kan tilbyde.

- Vores strategi er at indgå i et tættere samarbejde med virksomhederne i stedet for salg, siger han og tilføjer, at håbet er, at uddannelsesnetværket vil være med til at gøre udviklingscentret relevante for endnu flere fremover.

Annonce

Løfter opgaven for virksomheder

Hos Udviklingscenter Syd oplever Samuel Friberg og hans kolleger, at mindre virksomheder ser det som meget omfattende at skulle sætte sig ind i de mange regler og tilbud, der er på efteruddannelsesområdet, så er Udviklingscenter Syd også klar til at løfte den opgave - som en forlængelse af virksomhedernes HR-afdeling.

- Vi har gjort os tanker om at indgå aftaler med virksomheder om at stå for deres tilbud om efteruddannelse. Vi gør det allerede for Lindab og har gjort det i mange år. Og det vil vi gerne udbrede, siger Samuel Friberg, der understreger, at det ikke er en nødvendighed, at efteruddannelsen skal tages hos Udviklingscenter Syd.

Efter finanskrisen og frem til 2014-2015 var der større efterspørgsel på voksen- og efteruddannelse end der er i øjeblikket:

- Det hænger sammen med, hvordan økonomien og jobsituationen ser ud. I de seneste fem år har der været meget gang i arbejdsmarkedet. Det betyder, at virksomhederne ikke har haft tid til at sende folk på kurser.

Hos Udviklingscenter Syd er Samuel Friberg også ansvarlig for samarbejdet med Jobcentret, hvor jobsøgende kan få et 14-dages forløb - PUTAU, hvor de kan få afklaret, hvilke kompetencer de har og mangler og efterfølgende få lagt en plan for, hvordan de kommer tilbage i arbejde.

- Jeg håber, at det også kan være med til at gøre os relevante i forhold til at tilbyde noget, så de kommer tættere på arbejdsmarkedet, siger Friberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Arbejdsbyrden blev for stor for lille købmand: - Når man kører grædende hjem fra arbejde hver dag, så er det på tide at sige stop

Indland

De første danskere kan potentielt blive vaccineret til januar

Annonce