Annonce
Kolding

Ny legeplads på vej midt i historisk by: Her bliver ingen legetårne i pangfarver

Det kommende haveanlæg deles op i fire lige store ruder. Op midt gennem anlægget går en sti mod Søtrehusets bagside, og fortsætter man ind i husets gård, ville man ende i brønden i gården. Den ene af de fire ruder kommer til at indeholde en legeplads og borde- og bænkesæt til gæsterne. Foto: Lotte Højstrøm
Etableringen af et haveanlæg og legeplads lige bag Søstrehuset er gået i gang. Her kommer ingen farverige legeredskaber i pangfarver. Derimod opføres legepladsen med respekt for Unesco-byen.

Christiansfeld: Til foråret får børn, der besøger Christiansfeld, og børn, som bor i byen, bedre muligheder for at lege løs.

På Brødremenighedens grund lige bag Søstrehuset er Kolding Kommune gået i gang med at etablere et haveanlæg, som i den ene ende skal indeholde en legeplads. Den resterende del af haveanlægget kommer til at indeholde dele af det, som de historiske haveanlæg i den historiske Unesco-by også indeholdte - nemlig en frugthave, grøntsagshave og en prydhave.

Kolding Kommune opfører haveanlægget i tæt samarbejde med Brødremenigheden og Christiansfeld Centret, og landskabsarkitekt ved Kolding Kommune, Thomas Thinghuus, forklarer, at anlægget som en miniudgave og en nyfortolkning af fortidens haveanlæg bag Søstrehuset, som dengang var langt større end det, der er under etablering nu.

Annonce

Almindelige legepladser kan jo nogle gange også blive steder, hvor legen er fabrikeret på forhånd. Her vil børnenes fantasi blive stimuleret

Thomas Thinghuus, landskabsarkitekt

Ingen pangfarver

Arbejdet med haveanlægget er gået i gang, og Thomas Thinghuus fortæller, at man når så langt som muligt, før vinteren kommer til at sætte en stopper for det videre arbejde. Til foråret vil anlægget formentlig stå færdigt.

Børnefamilierne skal ikke forvente at komme til at møde en traditionel legeplads med legetårne, gynger og vipper i pangfarver, lyder meldingen fra kommunens landskabsarkitekt. Derimod vil pladsen byde på for eksempel kampestene og sveller til at balancere på.

- Vi skal passe på ikke at larme for meget, så derfor holdes tingene meget i naturmaterialer. Almindelige legepladser kan jo nogle gange også blive steder, hvor legen er fabrikeret på forhånd. Her vil børnenes fantasi blive stimuleret, siger Thomas Thinghuus og tilføjer, at børnene også kan gå på opdagelse i resten af haveanlægget.

Budget skåret ned

Der var oprindeligt sat 700.000 kroner af til etablering af haveanlægget i Christiansfeld, men i forbindelse med de her og nu-besparelser, som samtlige politiske udvalg under byrådet blev pålagt at finde i sensommeren, blev der skåret 10 procent af budgettet til en række anlægsprojekter, deriblandt haveanlægget i Unesco-byen.

Det vil sige, at der nu er 630.000 kroner til at få det rekreative byrum etableret.

I gamle dage var haveanlægget her bag Søstrehuset meget større og fortsatte ned i det område bag bygningen, hvor der er i dag er parcelhuskvarter. I dag er grunden noget mindre, så haveanlægget etableres som en lille udgave af de oprindelige haveanlæg, der var opbygget efter bestemte mål. Foto: Lotte Højstrøm
Landskabsarkitekt ved Kolding Kommune, Thomas Thinghuus, fortæller, at den kommende legeplads i haveanlægget tilpasses omgivelserne i den historiske by. Derfor kommer der ingen legeredskaber i pangfarver. Foto: Lotte Højstrøm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce