Annonce
Kultur

Ny, lille kortfilmsfestival blev løbet over ende - der kom tusindvis af film ind fra hele verden

Den libanesiske film, Stillness, er af mange kortfilm, der er kommet med i feltet af film, der kan ses i Brejning. Foto: Brejning Film Festival
Snart åbner verdenshistoriens første kortfilmsfestival i Brejning, og arrangørerne har modtaget voldsomt mange film fra stort set alle hjørner af verden.

Brejning: Egentligt skal der bare vises cirka 25 kortfilm på to dage. Og sådan bliver det. Men hold da op, hvor har feltet af film, der skulle vælges ud mellem været overvældende stor.

Det forklarer Claire Svendsen, der sammen med Youssef Agerbo Halabi er initiativtager til Brejning Film Festival.

- Forventningen var 100-300 film i alt, men da vi åbnede for tilmeldingen tilbage i maj, var der efter 24 timer 100 film tilmeldt, og det endte med, at i alt 2.875 film er blevet tilmeldt. De er tilsendt fra 119 forskellige lande, så vi har fået fra alle dele af verden, siger hun.

Annonce

At 'previewe' og sortere har været en enorm og tidskrævende opgave.

- Men resultatet bliver fantastisk, og der er mange Danmarkspremierer på festivalen, forklarer hun videre.

Ud til publikum

Brejning Film Festival er i sig selv en verdenspremiere. Den er helt ny, og fokus bliver på kortfilm.

- Der produceres utrolig mange kortfilm, og mange af dem er i rigtig høj kvalitet. Kortfilm kan noget specielt, fordi der skal fortælles en historie på kort tid, men selvom Danmark har en stor og stolt tradition for det, er det mest internt i branchen, at kortfilmene hyldes. Eller når Danmark er ved at vinde en Oscar. Brejning Film Festival er opstået af ønsket om at af få kortfilm ud til publikum, siger Claire Svendsen.

Brejning Film Festival er opstået af ønsket om at af få kortfilm ud til publikum

Claire Svendsen, initiativtager til Brejning Film Festival

At filmfestivalen ser dagens lys i Brejning er rent lavpraktisk. Det er, ifølge Claire Svendsen, et godt sted midt mellem nogle af de større byer. Og så bor hun selv i byen.

- Vi kan låne Brejning Cafés lokaler, så der er ikke den store økonomi i det, og så er det et lille, men godt sted at vise film, siger hun.

Arrangørerne forventer ikke et stormløb af publikummer til Brejning. Det er, trods alt, ikke Cannes eller Venedig.

- Men vi viser gode film i to dage, og vi håber, at folk tager godt imod det. Der er plads til 30 siddende gæster ad gangen i caféen, så det er mere intimt og hyggeligt end stort. Vores ambition er at komme tilbage næste år med en endnu større setup, flere film og en større oplevelse, så Brejning kan vise Danmark en masse historier og kultur i de naturskønne områder, siger Claire Svendsen.

Film på max 15 minutter

Brejning Film Festival finder sted i dagene 6. og 7. oktober. Det er en onsdag og en torsdag.

Filmene ved årets filmfestival i Brejning må maksimalt være 15 minutter.

Der er både fiktion og dokumentarfilm.

Der er lagt op til 25 forestillinger over to dage.

Festivalen holdes med meget begrænset antal siddepladser i år pga. lokalernes størrelse, og gratis billetter kan sikres via hjemmesiden www.brejningfilmfestival.com.

Alle er velkomne i cafeen, som de dage ligeledes er almindelig åben, men billet sikrer en siddeplads foran den store TV-skærm.

Annonce
Kultur For abonnenter

Tv-klumme: Ud med taberne - vi gider dem ikke på tv

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Slut med at rense alger af tagene i landsby: Det løber direkte ud i ny regnvandssø

Haderslev For abonnenter

Kandis-Johnny overvældes stadig af bandets trofaste fans: Efter koncerterne går vi frem til vores fans - andre bands går backstage

Billund

Brand blev opdaget, da videoovervågningen forsvandt: Der var kun røg, da brandvæsnet nåede frem

Kultur

Hanson gav Vejen fest i midtbyen: Diskoteksejer håber, musikevent kan blive en tradition

Haderslev

Sårbare og udsatte unge sikres hjælp: Unge på Sporet er tilbage på sporet

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg-profil melder sig klar til CL-braget i Frankrig: - Jeg synes, at vi har rigtig fine muligheder

Kultur

Koncert-abstinenser i Vejen: Amtoft åbnede festen og savner et spillested i Vejen

Kolding

Velhavere viser stribevis af sportsvogne frem i Kolding

Sport

Danmark er finaleklar i Speedway of Nations efter drama

Varde For abonnenter

Kampen om Andelskassen bliver langvarig: Spar Nord Bank er tålmodige og opgiver ikke overtagelse

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Sønderjylland

Glem alt om skuespiller-glamour: - Vi lever fra lønseddel til lønseddel

Annonce