Annonce
Erhverv

Ny lokalplan skal bane vej for vokseværk på Branderup Mejeri

Det nye forslag til en lokalplan for området ved Branderup Mejeri omfatter området midt i billedet - herunder også bygningerne i hjørnet oppe til højre, fremgår det af kommunens udsendte materiale. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Kommunes teknik- og miljøudvalg har netop godkendt en henvendelse fra Arla, der vil udvide Branderup Mejeri. Der skal udarbejdes ny lokalplan for et ti hektar stort område ved fabrikken.

BRANDERUP: Teknik- og miljøudvalget med udvalgsformand Bo Jessen (V) i spidsen, har netop godkendt, at et forslag til en ny lokalplan i Branderup kan sendes ud i høring. Lokalplanen omfatter et ti hektar stort område i umiddelbar tilknytning til Branderup Mejeri.

Af punktet på dagsordenen fremgår det:

"Forslag til lokalplan nr. 144-450 er udarbejdet på baggrund af Arlas ønske om, at udvide produktionen på det eksisterende mejeri i Branderup. Området omfatter et areal på ca. ti ha i den sydøstlige del af Branderup, grænsende op til det åbne land mod syd og øst."

JydskeVestkysten har været i kontakt med Arla Foods' pressechef, Åse Andersson. Hun bekræfter, at Arla har søgt Tønder Kommune om tilladelse til at udvide fabrikkens kapacitet, men derudover hverken kan eller vil hun kommentere den nye lokalplan for fabriksområdet og de planer, der måtte ligge for en udvidelse.

Annonce

Branderup Mejeri

Indtil for fem-seks år siden blev der fremstillet 12 forskellige slags oste på Branderup Mejeri.

Siden blev produktionen lagt om og mejeriet skulle derefter kun producere to oste: Gouda og Edam.

I efterårsferien for fem år siden blev fabrikken totalt ombygget for 80 millioner kroner.

Meningen med ombygningen var, at optimere fremstillingen af én slags ost: Mozzarella.

I foråret begyndte fabrikken at bruge koncentreret mælk, for at kunne producere 38.000 ton mozzarella.

Nu barsler Arla med en stor udvidelse, der omfatter et ti hektar stort område.

Pizza og lasagne

Det er mindre end fem år siden, at fabrikken sidst var i gang med en ombygning. I efterårsferien 2014 indledte Arla en større ombygning og renovering af Branderup Mejeri. I den forbindelse fortalte daværende mejerichef, Henrik Jessen, at stort set hele bygningen blev tømt for udstyr og inventar før ombygningen kunne gå i gang. Det medførte også radikale ændringer på mejeriet, hvor 8000 af 12.000 kvadratmeter blev strippet totalt.

- Alt, bortset fra ostetankene og udstyret til mælkebehandling, skal ud, sagde Henrik Jessen dengang.

Ombygningen, der kostede Arla 80 millioner kroner, blev indviet i foråret 2015 og resulterede i, at de tidligere to såkaldte gule oste, edam og gouda, blev erstattet af mozzarella-oste til Europa og Kina, hvor mozzarellaen fra mejeriet i Branderup indgår i industrielt tilberedte færdigretter, som for eksempel pizzaer og lasagne.

Færdig før 2025

For mindre end et halvt år siden omlagde mejeriet igen driften. Denne gang begyndte mejeriet at benytte koncentreret mælk til produktionen. Den koncentrerede mælk bevirker, at der er større indhold af fedt og protein i mælken - dermed kan mindre mælk være grundlag for at producere det samme mængde mozzarella som tidligere. På den måde lykkedes det at øge produktionen fra årligt 32.000 til 38.000 ton. Men det har angiveligt ikke været nok for Arla, og derfor søgte mejeriselskabet om tilladelse til at udvide produktionen på det nye areal, hvor det bliver tilladt at opføre skorstene og siloer i op til 25 meters højde.

Kommunalbestyrelsen skal på mødet sidst på måneden tage endelig stilling til henvendelsen og den nye lokalplan. Hvis punktet vedtages, skal lokalplanforslaget ud i høring i fire uger.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger, er det meningen, at fabriksudvidelsen skal være en realitet før 2025.

Branderup Mejeri har i dag 92 medarbejdere, oplyser pressechef Åse Andersson.

Den nye lokalplan skal godkendes af kommunalbestyrelsen, før den kan sendes i offentlig høring i fire uger.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sport

'En kæmpe fejltagelse af ledelsen': Fans er utilfredse med fyring af succestræner

Annonce