Annonce
Nordtyskland

Ny lov udvider politiets beføjelser og bevæbning

Beslutningen om at skyde for at dræbe kan kun den enkelte betjent træffe, hedder det i lovforslaget. Ingen overordnet kan beordre politifolk til at slå ihjel. Modelfoto: Colourbox.
Fremover skal betjente i Slesvig-Holsten have udtrykkelig ret til at affyre dræbende skud for at redde andres mennesker liv.

KIEL: Politifolkene i Slesvig-Holsten skal have mere handlefrihed og bedre retssikkerhed. Det fremgår af den nye politilov, delstatsregeringen fremlagde tirsdag.

Blandt andet skal det såkaldte endegyldige redningsskud sikres juridisk. Konkret betyder det, at betjente som en sidste udvej har lov til at affyre dræbende skud for at redde andres eller deres eget liv. Hidtil har denne mulighed kun været underforstået i delstatens lovgivning. Nu får det dræbende skud deres egen paragraf.

Annonce
Lovforslaget holder den rette balance mellem behovet for sikkerhed og borgernes frihedsrettigheder.

Indenrigsminister Hans-Joachim Grote.

Børn må dræbes

I ekstreme situationer bliver det også tilladt at dræbe mindreårige. Det gælder for eksempel, hvis de fungerer som selvmordsbombere i terroraktioner.

Beslutningen om at affyre dræbende skud ligger udelukkende hos den enkelte betjent. Ingen overordnet kan således beordre politifolk til at slå andre ihjel.

Indenrigsminister Hans-Joachim Grote fra det konservative CDU roser lovforslaget.

- Det holder den rette balance mellem behovet for sikkerhed og borgernes frihedsrettigheder, mener ministeren.

Delstatens politiforbund og den socialdemokratiske opposition ser dog mangler. Det gælder især med hensyn til politiets muligheder for at arbejde digitalt.

- En række spørgsmål omkring lagring og udveksling af data samt efterforskning af chat-beskeder er fortsat uafklarede. Vil man for eksempel afvise digitale ransagninger og afkodning af krypterede beskeder, spørger Kathrin Wagner-Bockey, der er politipolitisk ordfører for socialdemokraterne i den slesvig-holstenske landdag.

Hos det liberale regeringsparti FDP er man godt tilfreds med, at den nye lov netop ikke åbner mulighed for rutinemæssigt at gemme indsamlede data i årevis eller afkode krypteret kommunikation rutinemæssigt.

- For os har det været vigtigt, at den nye lov giver politifolkene retssikkerhed, men at borgernes rettigheder samtidig ikke bliver krænket unødigt, understreger Jörg Hansen, der er medlem af landdagen for FDP.

Får nye våben

Lovforslaget udvider samtidig politiets våbenarsenal. Således vil regeringen tillade betjentene at anvende elektrochok-pistoler.

Ifølge lovforslaget skal det også være muligt at gennemføre kontroller i grænselandet og på større veje, uden der foreligger en konkret mistanke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce