Annonce
Udland

Ny måling: Sverigedemokraterna er største parti i Sverige

Jessica Gow/Ritzau Scanpix
Næsten hver fjerde vælger ville stemme på Sverigedemokraterna, hvis der var valg i dag, viser ny måling.

Det højreorienterede parti Sverigedemokraterna (SD) står i en ny meningsmåling til at være Sveriges største parti.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Meningsmålingsinstituttet Demoskop har lavet målingen for Aftonbladet. SD står til at få 24 procent af stemmerne, hvis der var valg i Sverige i dag.

Det er første gang nogensinde, at en måling, som Demoskop har foretaget for Aftonbladet, har Sverigedemokraterna som største parti.

Socialdemokraterna står til 22,2 procent af stemmerne. Det er den laveste procentdel nogensinde i en Demoskop-måling.

- Jeg er ikke overrasket, siger SD's leder, Jimmie Åkesson, til avisen.

- Vi har set en udvikling i løbet af hele foråret, der viser, at vi nærmer os Socialdemokraterna, siger partilederen.

Ved valget til det svenske parlament, Riksdagen, i 2018 blev Socialdemokraterna størst med 28,3 procent af stemmerne.

Moderaterna blev næststørst med 19,8 procent, mens Sverigedemokraterna blev tredjestørst med 17,5 procent.

Der er dermed en solid fremgang at spore hos det højreorienterede parti.

- Jeg har længe hævdet, at vi før eller senere ville blive det største parti.

- Vi har gennem alle år talt om bandekriminalitet, den øgede utryghed, migrationspolitikken, som ikke fungerer, og integrationspolitikken, som har forværret situationen, siger SD-leder Jimmie Åkesson til Aftonbladet.

I den nye måling står Moderaterna til at blive tredjestørst med 17,8 procent. Herefter følger Vänsterpartiet med 9,8 procent.

Socialdemokratiske Stefan Löfven sikrede sig i januar en ny periode som statsminister i Sverige efter over fire måneders regeringsforhandlinger.

Socialdemokraterna danner regering med Miljöpartiet med støtte fra de to borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna.

/ritzau/

Annonce
Aftonbladets nyhed om at Sverigedemokraterne er størst i ny måling
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce