Annonce
Tønder

Ny madlejrskole i Højer åbner for booking

Arla Fonden har nu åbnet for, at man kan book madlejrene på den gamle marskgård i Højer. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet
Snart fordobles antallet af unge, der årligt kan deltage i madlejr, når Arla Fonden åbner sin madlejr nummer 2 - denne gang i Højer i Sønderjylland.

Højer: Nu kan skoleklasser søge Arla Fondens nye madlejr i Højer. Dermed fordobles antallet af elever, der kan komme på madlejrskole, så tusinder af danske unge hvert år kan lære om mad og sundhed.

Hidtil har 1500 unge hvert år været på Arla Fondens madlejrskole på Sydvestfyn, hvor de har lavet mad og lært om sunde madvaner. Men snart fordobles antallet af unge, der årligt kan deltage, når madlejr 2 åbner i Højer.

De unge kommer til Højer for at bo en uge på den madlejrskole, som Arla Fonden og Tønder Kommune er ved at skabe.

- Der er kommet mange ansøgninger, så vi glæder os over, at vi i år har flere pladser, så endnu flere klasser får mulighed for at komme af sted, siger Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden, der står bag de to madlejrskoler.

Annonce

Fra jord til bord

- Børnene forventer selv at kunne bruge det, de lærer på madlejr. De har lært at lave mad, som de ikke kunne før. Og det spiller jo ind på alt fra den enkeltes sundhed til madspild og viden om madens vandring fra jord til bord, siger Sanne Vinther.

Ugen på madlejr har endnu en positiv sideeffekt. 85 procent af eleverne vurderer efterfølgende, at de samarbejder bedre i klassen. 83 procent af eleverne mener, at de generelt har fået et bedre sammenhold i klassen efter en madlejr.

Seneste frist for at søge om at komme på en af næste års madlejre på Fyn eller i Højer er 1. maj.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce