Annonce
Håndbold

Ny magtbalance blev understreget: SønderjyskE væltede KIF omkuld

Frederik Børm og SønderjyskE væltede Jens Svane og KIF. Foto: Claus Thorsted
I modsætning til sejren over Skjern, var de to SønderjyskE-point mod KIF ingen overraskelse. KIF har endnu til gode at vise, at holdet ikke igen skal være bundhold.

SØNDERJYSKE-KIF: Magtskiftet, der har været undervejs de seneste par sæsoner, blev understreget mandag aften.

Med en stor fed streg.

SønderjyskE har et bedre håndboldhold end KIF.

Nu skal man ikke bedømme to ligahold på et enkelt opgør en mandag aften, men med sejren på 36-23 har SønderjyskE nu vundet de seneste fire kampe mod KIF. Mandagens sejr var ikke det mindste overraskende. Selv om KIF har fået tilført en håndfuld nye spillere, har SønderjyskE stadig en bredere trup. Og ikke mindst har sønderjyderne bedre spillere bedømt mand for mand. Den slags vil give udslag før eller siden. Og mandag gav det altså udslag med pil mod Sønderborg for fjerde indbyrdes kamp i træk.

Kampen var tæt i begyndelsen, men hjemmeholdet skulle ikke knokle så meget for scoringerne som udeholdet. Tingene lykkedes for SønderjyskE. Som da Oskar Sunnefeldt skød i paraderne, men afslutningen blev rettet af, så den snød Anders Petersen i KIF-målet og gik i nettet via den ene opstander. 7-5 til hjemmeholdet. Begejstring i en propfyldt Skansen.

Annonce

kampen i tal

SønderjyskE-KIF 36-23 (20-15)

Stillinger undervejs:1-0, 6-4, 8-7, 14-9, 17-14, 26-18, 30-21, 35-23

Målscorere

SønderjyskE: Aaron Mensing 6, Mikkel Møller 6 (3), Oskar Sunnefeldt 4, Sveinn Johannsson 4, Christian Jensen 3, Oliver Eggert 3, Frederik Børm 3, Mikkel Hansen 2, Arnar Birkir Halfdansson 2, Josip Cavar 1, Jon Andersen 1, Lasse Hamnn-Boeriths 1

KIF: Fredrik Gustavsson 6 (1), Jens Svane 4, Andreas Flodman 4, Alexander Morsten 4, Mattias Thynell 3, Chris Jørgensen 1, Arni Bragi Eyjolfsson 1

Udvisninger: SønderjyskE 1, KIF 3

Tilskuere: 2.124

KIF-forsvar uden modstand

Tingene lykkedes også for Mattias Thynell i begyndelsen. Efter en indledende misforståelse med en anden tidligere SønderjyskE-spiller i skikkelse af Chris Jørgensen scorede KIF-anføreren tre mål de første 10 minutter.

Det var dog en anden svensker, der var medvirkende til, at SønderjyskE slog hul til KIF. Den unge playmaker Oskar Sunnefeldt stjal billedet hos hjemmeholdet i starten. Et hurtigt fodskifte satte Jens Svane skakmat, og med 10-7 fik SønderjyskE sin første tremålsføring.

Svane, der har fået titel af viceanfører, er en af de få KIF'ere, der rækker en hånd i vejret og tager ansvar. Men han kan ikke løftet holdet alene.

Defensivt skal KIF løfte sig gevaldigt, hvis det ikke skal blive en ny sæson i den helt tunge ende af tabellen. SønderjyskE spillede hurtigt og iderigt og fortjener ros for sin offensiv. Omvendt ringer alarmklokkerne hos KIF, når SønderjyskE formår at score 20 gange på en halvleg. Det mindede om mange af børnesygdommene fra Århus-kampen. Der manglede opbakning og hårdhed. Den skadede islænding, Olafur Gustafsson, er savnet i alvorlig grad.

Ydmygelse efter pausen

Da Mattias Thynell næsten blev grebet ud af Josip Cavar, som samtidig kunne kaste bolden op i et tomt KIF-mål til 23-16, var afgørelsen ved at være en kendsgerning. Kort efter reddede den svenske målmand et straffekast fra landsmanden Fredrik Gustavsson og igen fra en tredje svensker, Alexander Morsten.

KIF havde måttet vente 20 på den første redning. Da havde Anders Petersen forladt målet og overladt pladsen til Rickard Frisk. Han var ofte prisgivet bag forsvaret.

Kolding-holdet er også prisgivet, hvis ikke den dårlige sæsonstart snarest bliver forbedret. På fredag kommer Lemvig-Thyborøn til Kolding. Det er sådan en kamp, der skal vindes, men vestjyderne har netop besejret Bjerringbro-Silkeborg.

KIF har ikke blot tabt sine kampe. Holdet har også til gode at spille en kamp, hvor der er spænding om udfaldet.

SønderjyskE har fået en fin sæsonstart. Nederlaget i pokalturneringen mod TMS Ringsted var en stor skuffelse, og nederlaget ude mod Bjerringbro-Silkeborg var for stort. Men hjemmesejren mod Skjern var imponerende, og ydmygelsen af KIF var en magtdemonstration.

Det ord har historisk været benyttet i forbindelse med opgørene mellem de to klubber. I 2019 er det SønderjyskE, der har niveau til at markere magtforskellen. Og den er stor for tiden.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce