Annonce
Danmark

Ny minister lover ny reformkurs på beskæftigelsesområdet

Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Nye reformer af arbejdsmarkedet skal køre i tre hovedspor, der primært handler om opkvalificering, lyder det.

I mange år har dansk beskæftigelsespolitik handlet om at få flere ud i arbejdsstyrken ved at skære i velfærdsydelser såsom kontanthjælpen, integrationsydelsen og sygedagpenge.

Det skal kunne betale sig at arbejde, har det lydt.

Men den nye beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), er nu klar til at gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det mest afgørende for at øge arbejdsudbuddet.

Det skriver Information.

- Vi skal selvfølgelig udvise nultolerance over for typer som Dovne Robert. Men der er folk, som bliver pisket meget hård, som simpelthen ikke kan arbejde.

- Måske fordi de ikke har kompetencerne, eller fordi de ikke kan arbejde så lang tid, som vi beder dem om. Derfor vil den nye regering slå ind på en ny reformkurs, siger Peter Hummelgaard til Information.

Onsdag indledte han forhandlingerne om en hjælpepakke til de mest trængte børnefamilier på integrationsydelse og kontanthjælp i Danmark. Mellem 250 og 300 millioner kroner skal gå til et børnetilskud.

Og en kommission ser på, hvordan man kan skrue ydelsessystemet sammen på en anden måde.

Tiltaget vil ifølge den liberale tænketank Cepos mindske arbejdsudbuddet med 400 personer. Det har affødt kritik fra blandt andre tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V), der står bag integrationsydelsen.

Den nye beskæftigelsesminister mener, at diskussionen er kørt af sporet.

- Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole, siger Hummelgaard til Information.

De nye reformer af arbejdsmarkedet skal ifølge Peter Hummelgaard køre i tre hovedspor. De handler først og fremmest om opkvalificering, så flere får kompetencerne til at tage de job, der er.

Det gælder blandt andet flygtninge og indvandrere, mens eksempelvis indvandrerkvinder ikke skal have lov til at sidde fast på kontanthjælp.

Herudover skal der kigges på, hvordan man kan forbedre arbejdsmiljø, så folk ikke bliver syge af at gå på arbejde.

Og endelig handler det om at få dem over pensionsalderen, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, til at blive.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Informations hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce