Annonce
Haderslev

Ny model vedtaget: Børn kan nu få specialundervisning, uden at skolen skal til lommerne

Politikerne i Haderslev Kommune har fundet en ny model for tildeling af penge til skolerne. Fremover skal de for eksempel selv bestemme, hvor meget ledelse, de mener at have behov for. Arkivfoto: David Leth Williams/Scanpix
Haderslevs folkeskoler får mere lokal frihed til at fordele pengene. Blandt andet kan de selv fremover bestemme, hvor meget de vil afsætte til ledelse og trivsel.

HADERSLEV: Efter flere måneders tilløb er politikerne enedes om en ny måde at tildele folkeskolerne penge på. Den nye model indebærer blandt andet, at en skole ikke længere skal aflevere 100.000 kroner, hver gang et barn skal have tilbudt specialundervisning:

- Det er et spørgsmål, der har fyldt meget, siger Henrik Rønnow (S), der er formand for udvalget for børn og familier.

Annonce
Beslutningen er taget ud fra et ønske om, det er barnets behov for specialtilbud, der er afgørende. Ikke økonomien.

Henrik Rønnow (S), udvalget for børn og familier

Barnets behov

Den nuværende model, der fordeler penge til folkeskolerne, har eksisteret siden 2013. Når skolen vil henvise eleven til specialundervisning, skal den finde 100.000 kroner om året - penge som ender i en central pulje, hvorfra de fordeles. Det er altså ikke for eksempel Louiseskolen, der får pengene.

- Beslutningen er taget ud fra et ønske om, det er barnets behov for specialtilbud, der er afgørende. Ikke økonomien, siger Henrik Rønnow.

Udvalgsformanden afviser, at nogle skoler har holdt elever i normalafsnittet ved udsigten til at skulle af med 100.000 ved henvisning til specialundervisning.

- Når man piller en sten ud, finder man ud af, at det hele muren, der skal ses efter, siger Henrik Rønnow om baggrunden for den nye tildelingsmodel.

I år har der været 497 millioner til fordeling. Fordelingsnøglen har gennem årene været igennem justeringer og fået nogle tillæg, og politikerne har erkendt, at skolerne med tiden har fået svært ved at gennemskue økonomien.

Gennemsigtighed

Skolerne får mere frihed til at bruge penge. I fremtiden er der således ikke midler øremærket ledelse. Den enkelte skole må selv vurdere hvor mange ressourcer, den har brug for til ledelse.

Det samme kommer til at gøre sig gældende for de penge, der anvendes til vejledning og det såkaldte AKT - adfærd, kontakt og trivsel. Også her lægges beslutningen om brugen af midlerne ud til den enkelte skole.

Udvalget har undervejs arbejdet sammen med bestyrelserne og skolelederne:

- Vi skulle finde en model, der tog to hensyn: Retfærdighed og gennemsigtighed. Og det er svært at måle og veje, siger Henrik Rønnow.

Med den nye model mener politikerne, at de små skoler med færrest elever er sikret.

Det er et enigt udvalg, der står bag den ny model for tildeling af midler.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce