Annonce
Livsstil

Ny nordisk madkultur: Grøntsager på Færøerne dyrkes i en plastictunnel

Færøske Katrin Petersen arbejder for at promovere den nordiske madkultur og give folk et forhold til det, de spiser. Foto: Lene Stærbo

Det kræver noget ganske særligt at vokse op som grøntsag i det barske klima på Færøerne, hvor vinden er vild, regnen tit tæt, klimaet koldt og jorden temmelig sølle.

- Især de grøntsager, som har hovedet over jorden, kræver noget ekstra, hvis de skal dyrkes på Færøerne, fortæller Katrin Petersen. Hun er initiativtager til et grøntsagsfællesskab, som netop har fået en nordisk madpris Embla, for at gå helt nye veje for at forfine den svære kunst det er at dyrke grøntsager på Færøerne.

- Egentlig kan man godt dyrke salat udenfor, men de bliver til noget helt andet heroppe på grund af kulden og de hårde omstændigheder i naturen. Planterne beskytter sig og laver tykkere blade og bliver mere kraftige i det, også i smagen. Så når man vil lave de grøntsager man kender, bare i en friskere version end den udgave der bliver importeret, så er overdækning eller drivhuse en god løsning, siger Katrin Petersen.

Annonce
-På Færøerne importerer vi 80 procent af alle de kartofler, vi spiser og bruger cirka 60 millioner kroner på grøntsager, som vi selv har en chance for at producere. Katrin Petersen

Forsøg med forspiring og læ

Hun bor og arbejder på øen Sandøy, der er en af de sydlige øer på Færøerne. Her er jorden usædvanlig god efter færøske forhold og det er et af de få steder, hvor man kan se egentlige marker, der bliver dyrket med grøntsager. Ellers vokser kartofler mest i småbitte jordstykker hos private, som bruger et lille stykke af deres græs til at dyrke kartofler til eget forbrug.

På Sandøy har de gennem en årrække lavet forsøg med at forspire og dyrke grøntsager i en 300 kvadratmeter stor drivhustunnel. Den er lavet af materialer, der er blevet til overs fra fiskeindustrien og det har ikke været problemfrit at få den til at holde. Men nu fungerer den og faktisk er der bygget to ekstra drivhustunneler.

Medlemstallet er 60 i foreningen ”Veltan”, som betyder ageren på færøsk. Et af målene med foreningen er at hjælpe medlemmerne med at afprøve nye afgrøder.

- Der er ingen tvivl om, at det er lettest at dyrke kartofler, gulerødder og roer. Men det interessante er at få spidskål, blomkål og broccoli til også at kunne gro. Og det handler blandt andet om at udsøge sig steder, hvor der er læ, fortæller Katrin Petersen og smiler, mens hun fortæller at nogle af de landmænd, der er tilknyttet Veltan er begyndt at eksperimentere med at plante læ.

- Det med læhegn er et ældgammelt kneb i Danmark, men her på Færøerne har vi stort set kun brugt buske og træer til prydhaver, og næsten ikke arbejdet med træer som noget praktisk, fastslår hun.

Stort potentiale

Der er et stort potentiale i at dyrke egne grøntsager på Færøerne.

- Vi importerer 80 procent af alle de kartofler, vi spiser og bruger cirka 60 millioner kroner på grøntsager, som vi selv har en chance for at producere, konstaterer Katrin Petersen. Hendes mål er at gøre Færøerne mere selvforsynende med grøntsager.

- Og hvis vi skal kunne kalde os det, må vi i hvert fald kunne producere halvdelen af vores grøntsager. Hun erkender blankt at de er udelukket fra at kunne dyrke æbler og abrikoser for eksempel.

- Men vi har lige haft besøg af en finsk tomatavler som vil igangsætte et forsøg med at producere tomater. Tomater er den tredje mest spiste grøntsag, så det kunne være en vældig god forretning at kunne levere friske tomater, siger hun.

- Det samme gælder jordbær. Jordbær vinder også rigtig meget ved at være helt friske, så det håber vi også at kunne dyrke.

Fakta: Veltan

Veltan er en paraplyorganisation på Færøerne for alle, der interesserer sig for at dyrke grøntsager.

Foreningen har to ansatte, Katrin Petersen som er ansat på fuld tid og en gartner, som arbejder på halv tid. Ellers er den udelukkende drevet af frivillige, hvoraf mange har et ønske om at dyrke grøntsager til eget forbrug.

I foreningen eksperimenter man med nye afgrøder og fungerer som en gårdbutik, hvor stort set alt der produceres bliver solgt.

Et kinakål kan sælges for 45 kroner. Et kilo små kartofler ryger for 30 kroner. Og spidskål til 40 kroner stykket flyver hen over disken.

Medlemmerne leverer grøntsager til restauranter og har på den måde været vigtig for udviklingen af den færøske gastronomi.

Jordforholdene på Sandøy er efter færøske forhold optimale til dyrkning af grøntsager.

Sandøy er en af de få øer på Færøerne, som endnu ikke er forbundet til hovedlandet med en tunnel.

Nordisk madkultur

For Katrin Petersen handler både projektet med Veltan og kartoffelfestivalen på Sandøy om at promovere den nordiske madkultur og give folk et forhold til det, de spiser.

- Mange tror nok, at naturen er vigtig for os på Færøerne, men i virkeligheden lever vi som andre storbymennesker, hvor vi går på arbejde og børnene i institution og alting er lagt i meget faste rammer. Lige siden opgangstiderne i tresserne, hvor min bedstemor og andre husmødre fik kagecreme og fløde på dåse, har vi ikke tænkt så meget over, hvor tingene kom fra. Vi har bare været jublende glade for at det blev så nemt.

- Desværre har det samtidig betydet, at vi ligeså stille har mistet viden om, hvordan man selv kan få ting til at vokse og gro, fortæller Katrin Petersen som understreger, at der i foreningen skal være plads til både de professionelle landmænd og hobbybrugerne.

- Vores forsøgshippie-periode her i Veltan er ved at være overstået. Nu bliver vi kontaktet af hotelejere, som er interesseret i at købe vores grøntsager, så nu handler det om at formidle samarbejde og finde dem, der kan hjælpe med at producere den mængde som virksomhederne skal bruge.

- Men der skal stadig være plads til de helt almindelige mennesker, som bare har lyst til selv at lære at dyrke deres egne grøntsager og eksperimentere med nye kategorier af råvarer, fastslår hun.

Kartoffelfestival på Færøerne

Hvert år i september er de hjemmedyrkede kartofler på øen Sandøy hovednummeret i en madfestival, som trækker mange mennesker til øen.

Især kartoffelsuppe bliver spist i store mængder i de hjemmerestauranter, som åbner i anledningen af festivalen.

Der er også lejlighed til at smage på tørret fårekød, grind og andre specialiteter til kartoffelfestivalen, som er en hyldest til lokalt producerede fødevarer.

Det begyndte for fem år siden og i starten var det udelukkende de lokale beboere, der solgte deres varer på kartoffelfestivalen. Efterhånden kommer der producenter fra andre øer og turister fra hele verden for at fejre den nordiske madkultur.

- Mad er noget, der interesserer alle. Fine restauranter er selvfølgelig også interessante, men ganske almindelige mennesker, som bare gerne vil have en hel sæk med kartofler stående i kælderen, og ved, hvor kartoflerne har groet, det synes jeg er rigtig godt, siger Katrin Petersen, der selv er født og opvokset på øen.

Hun er uddannet journalist og har blandt andet arbejdet som studievært på færøsk tv i en del år.

Et kinakål kan sælges for 45 kroner på Færøerne. Foto: Lene Stærbo
Drivhusene på Sandøy på Færøerne er lavet af materialer, der er blevet til overs fra fiskeindustrien. Foto: Lene Stærbo
Alle dyr går frit omkring på øen. Foto: Lene Stærbo
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce