Annonce
Trekantområdet

Ny og lille forening hjælper udsatte og sundhedsvæsenet til at finde hinanden

Malene Paloposki, der her ses mellem Denice Langelund (til venstre) og Pia Gaasvig, oplever at det frivillige arbejde som brobygger udvikler hende både som menneske og fagperson. Hun håber, at flere vil melde sig som frivillig. Der er infomøde den 19. november. Foto: Peter Friis Autzen
For et års tid siden etablerede foreningen Social Sundhed sig i Fredericia. Der er brug for flere frivillige, og foreningen lokker med den gode følelse at gøre en forskel for et andet menneske.

Fredericia: Nogle borgere har brug for hjælp og støtte i deres møde med sundhedsvæsenet. Og nogle gange har sundhedsvæsenet brug for hjælp og støtte i mødet med borgerne.

Den hjælp leverer foreningen Social Sundhed Fredericia, der etablerede sig for et års tid siden.

Foreningens frivillige, der kaldes brobyggere, hjælper udsatte med at tilrettelægge og arrangere for eksempel lægebesøg eller klinikundersøgelser. Og de frivillige kan også gå med ind til en konsultation og hjælpe med, at parterne forstår hinanden helt rigtigt.

Endnu er foreningen lille i Fredericia, hvor der foreløbig kun er tre frivillige. Håbet er at nå op på 20, så flere kan få hjælp.

- Det tager tid at løbe sådan noget her i gang, siger koordinator Malene Paloposki, der er ergoterapeut og også selv er brobygger.

For at være frivillig ved Social Sundhed Fredericia skal man have en sundhedsfaglig baggrund, og foreningen uddanner de frivillige til arbejdet, inden de sættes i aktion.

Interesserede kan henvende sig på telefon 25 67 59 74 eller mail fre@socialsundhed.org.

Annonce

Lykken at være noget for andre

I bestyrelsen for Social Sundhed Fredericia sidder også gadesygeplejeske Pia Gaasvig. Hun håber, at korpset af frivillige brobyggere vil vokse.

- Vi har dels brug for et vist antal. Men vi har også brug for en "fødekæde" - altså, at foreningens arbejde får nye til at melde sig, når andre stopper, fordi de for eksempel finder job og bolig i en anden by, siger hun.

Arbejdet som frivillig kan til en vis grad tilrettelægges efter vedkommendes interesser. Og også efter vedkommendes øvrige kalender.

- Det kræver jo lidt fleksibilitet at gå med en borger i nogle timer. Men det er også meget, meget givende, siger Malene Paloposki, der prøver at sætte ord på den glæde det er at hjælpe andre.

- Det giver mig en lykkefølelse. Helt ud i fingerspidserne. Og den følelse kan holde i flere dage. Samtidig gør arbejdet mig mere rummelig som menneske, fordi jeg møder nogle mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt på den måde. Det er også sundhedsfagligt udviklende, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce