Annonce
Nordtyskland

Ny opdagelse: Lyntest er mere pålidelige om morgenen

Faktisk er lyntestene meget pålidelige, når det handler om at finde personer uden smitte.  Til gengæld er knap hver femte positiv test ukorrekt.
Hvis man lader sig teste tidligt om morgenen er der ringere sandsynlighed for, at lyntest for coronavirus er fejlagtige, forklarer specialist.

FLENSBORG: Den slesvig-holstenske regering har store forhåbninger til det program med lyntest, der nu er sat i gang. På talrige testcentre, i et stigende antal virksomheder daginstitutioner og på skoler bliver der testet.

Mange borgere er imidlertid usikre, fordi denne type test angiveligt ikke er særligt pålidelige. Således viste det sig ved en efterfølgende skrabetest, at 11 personer i to daginstitutioner i Westerland på Sild slet ikke var smittet, selv om lyntestene var positive. Det skriver det nordtyske mediehus SHZ.

Producenterne angiver selv, at testene er pålidelige i 90 til 98 procent af alle tilfælde. Robert Koch Instituttet oplyser dog, at dette høje tal kun gælder i forbindelse med negative testresultater. Her kan testpersoner med 97,8 procent sandsynlighed gå ud fra, at de faktisk ikke er inficeret med coronavirus, hvis testen viser det.

Annonce

Falsk positive

Robert Koch Instituttet er Tysklands nationale center for registrering og kontrol af smitsomme sygdomme.

Er resultatet derimod positivt, scorer testene kun plet i 81,6 procent af tilfældene. Næsten hvert femte testresultat er altså ukorrekt i den forbindelse.


I nattens løb samler virussen sig i næsen, hvilket giver en høj og godt målbar mængde. I dagens løb daler koncentrationen så.

Frank Jaschkowski, Slesvig-Holstens apotekerkammer.



Men faktisk kan borgerne selv gøre noget, for at få det korrekte udfald af en test. Testens pålidelighed er nemlig øget, hvis prøverne bliver taget tidligt om morgenen.

- I nattens løb samler virussen sig i næsen, hvilket giver en høj og godt målbar mængde. I dagens løb daler koncentrationen så, forklarer Frank Jaschkowski, der er chef for det slesvig-holstenske apotekerkammer til mediehuset.

Yderligere fejlkilder er for små mængder testmateriale, temperaturudsving under opbevaringen af testene eller manglende overholdelse af hygiejnereglerne, så testen bliver forurenet af fremmede stoffer. Det forklarer Stephan Ott, der er leder af social og sundhedsafdelingen i Rendsburg-Eckernförde Amt.

Annonce

Bedst at faste

Til gengæld er der endnu ikke noget videnskabeligt bevis for, at andre faktorer som kemiske processer i forbindelse med rygning, brug af tandpasta, medicin, tyggegummi eller bolchespisning skulle kunne gøre testene upålidelige.

Alligevel anbefaler testcentrene dog, at man hverken spiser, drikker eller ryger mindst 20 til 30 minutter, før man skal testes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nordtyskland

Skole advarer mod ufo-panik

Annonce