Annonce
Sydjylland

Ny opgørelse: Så meget bedre klarer Ambulance Syd sig end Bios

Ambulance Syd har fået rettet op på ambulancedækningen, siden de overtog ambulancedriften fra Bios i sommeren 2016. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard.
Ambulance Syd har rettet op på massive problemer med ambulancedækningen i Region Syddanmark, viser tal fra regionen. Mens ambulancerne under Bios var ude af drift en tiendedel af tiden, er ambulancerne i øjeblikket stort set konstant i drift og er billigere end i 2015.

Ambulance: Ubetalte regninger, ambulancer ude af drift, mangel på reddere og lange ventetider på ambulancerne. Der var nok at rydde op i, da regionens ambulanceselskab Ambulance Syd overtog en amputeret ambulancedækning i Region Syddanmark efter det konkursramte Bios i sommeren 2016. Tre år efter ser det dog ud til, at Ambulance Syd et langt stykke ad vejen er lykkedes med oprydningen efter den store syddanske ambulanceskandale. Det viser nye dataudtræk, som Region Syddanmark har lavet for JydskeVestkysten.

Der er nemlig stor fremgang at spore i ambulancedækningen på flere parametre. Ambulancerne er stort set i konstant drift, de er hurtigere ude af starthullerne og når hurtigere ud til nødstedte syddanskere.

- Vi er meget tilfredse med de beredskaber, vi stiller, og vi er kommet rigtig langt i forhold til, da Ambulance Syd kom til verden i august 2016, siger Steen Schougaard Christensen, direktør for Ambulance Syd.

Kaster man først et blik på responstiderne, som er et udtryk for, hvor hurtigt ambulancen når frem, og derfor er det vigtigste parameter, kan man spore forbedringer under Ambulance Syd. Regionen er fra 2019 begyndt at måle responstiderne på, hvor mange såkaldte A-kørsler, der er fremme på under 15 minutter. A-kørsler er de mest akutte udrykninger. I 2015 nåede 92,1 procent af ambulancerne frem på under et kvarter i Sønderjylland, 93,5 procent i Sydvestjylland og 94 procent på Fyn. I 2019 gælder det henholdsvis 94,8 procent i Sønderjylland, 95,2 procent i Sydvestjylland og 96,2 procent på Fyn.

Regionen opgør ikke længere, hvor lang tid ambulancerne i gennemsnit er om at komme frem. Men tidligere opgørelser viser, at den gennemsnitlige responstid er faldet fra 8,3 minutter i fjerde kvartal i 2015 til 7,8 minutter i fjerde kvartal 2018.

Annonce

Sagen kort

  • Regionsrådet i Region Syddanmark besluttede i august 2014, at det hollandske selskab Bios skulle overtage ambulancedriften fra Falck.
  • 1. september 2015 overtog Bios ambulancedriften
  • I juli 2016 begærede regionen Bios konkurs. Bios kunne ikke tilbagebetale en gæld på 63 millioner kroner til regionen. Forinden var der store problemer med manglende bemanding og lange responstider.
  • Efter konkursen overtog Region Syddanmark ambulancedriften gennem selskabet Ambulance Syd. Firmaet Responce har siden stået for ambulancedriften i Trekantområdet, mens Ambulance Syd dækker resten af regionen.

Forbedrede tider

Der er primært to vigtige områder, som kan sikre, at ambulancerne når hurtigere frem. Det ene er nedetiderne, som er et udtryk for, hvor ofte en ambulance er ude af drift. Det andet er mobiliseringstiderne, som er et udtryk for den tid, der går, fra en opgave modtages af et beredskab, til beredskabet har forladt basen.

Hvis man først tager et kig på nedetiderne har Ambulance Syd stort set fået udryddet problemerne fra Bios-tiden. Fra 1. september 2015, hvor Bios overtog ambulancedriften, er nedetiden faldet fra 10,7 procent til 0,2 procent i 2019. Det hænger ifølge direktøren sammen med, at man har gjort op med den store mangel på ambulancereddere, som var det måske største problem, da Ambulance Syd overtog ambulancedækningen. Da Ambulance Syd overtog ambulancedriften i august 2016 manglede der ifølge Steen Schougaard Christensen omkring 120 ambulancereddere. Siden maj 2018 har Ambulance Syd været fuldt bemandet.

Også mobiliseringstiderne er blevet forbedret under Ambulance Syd. I 2015 overskred Bios mobiliseringstiderne i 12,9 procent af udrykningerne. I 2019 er det tal faldet til 5,1 procent.

Halter fortsat efter

Selvom Ambulance Syd har opnået markant bedre resultater end Bios, er der stadig plads til fremgang i ambulancedækningen. I Trekantområdet står det Falck-ejede ambulanceselskab Responce for ambulancedækningen. Og her er ambulancerne fortsat hurtigere fremme end i resten af regionen.

I Trekantområdet når 97,5 procent af ambulancerne frem på under 15 minutter ved A-kørsler. Det er dog ikke sådan ligetil at sammenligne de to selskaber, da der er tale om forskellige beredskaber, der dækker geografisk forskellige områder.

- Det er selvfølgelig et mål for os at nå samme resultater som Responce. Og vi skal også helst vise, at vi kan gøre det bedre end Responce på såvel nedetid som mobiliseringstid, siger Steen Schougaard Christensen.

Den bedre kvalitet i ambulancedækningen ser ikke ud til at have kostet flere skattekroner. Region Syddanmark oplyser, at man af flere tekniske årsager ikke kan sammenligne budgettet for Bios og Ambulance Syd. Men tal fra regionen viser, at Ambulance Syd i 2018 holdt sig inden for det budget på cirka 400 millioner kroner, som der var lagt for Bios. Ifølge regionens egne beregninger er der ikke desto mindre sket en besparelse i omegnen af 15-16 procent sammenlignet med 2015, hvor Falck stod for ambulancedriften.

Grafik: Lean Poulsen Frosch
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Kolding

V og DF vender på en tallerken igen: Bekymring fra borgere får dem til at fravælge konsulenter på resultatløn

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Annonce