Annonce
Udland

Ny populær ansigts-app skal undersøges af FBI

Pete Marovich/Ritzau Scanpix
Ny populær russisk app, der gør dig gammel, skal ifølge topsenator undersøges af FBI af frygt for datamisbrug.

Utallige danskere og folk over hele verden har den seneste tid moret sig med at dele billeder af sig selv som gamle via appen Faceapp.

Men nu skal det russiske firma, der står bag den populære app, undersøges af det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det fremgår af et brev fra Demokraternes mindretalsleder i Senatet, Chuck Schumer, til FBI, skriver nyhedsbureauet AP.

Schumer er bekymret for, om det russiske firma indsamler data om de millioner af amerikanske brugere af appen.

- Faceapp kan udgøre en national sikkerhedstrussel og sætte privatlivet i fare for flere millioner amerikanere, lyder det i brevet.

Schumer skriver videre, at det vil være "dybt forstyrrende, hvis personlig information blev givet videre til en fjendtlig fremmet magt, der aktivt er i cyberkrig mod USA."

Faceapp er udviklet af firmaet Wireless Lab i Rusland. Den kan hentes i både Apples App Store og Google Play, hvor den ligger nummer et på listen over de mest populære apps.

Mange kendte fra Danmark og resten af verden har delt et billede af sig selv "som gammel" på Instagram, herunder tv-vært Pelle Hvenegaard, den amerikanske basketballspiller LeBron James og den amerikanske rapper Drake.

Faceapp fungerer således, at man uploader et billede af sig selv i appen, der så genererer et billede af dig som "gammel".

Efter at flere millioner brugere verden over er hoppet med på bølgen, har det vakt bekymring for, hvad Faceapp gør med de mange billeder.

Ifølge CBS News skriver Faceapp således om sin datapolitik:

- Faceapp, dets datterselskab og tjenesteudbydere må sende information, som vi indsamler om dig, over grænser og fra dit land til andre lande i hele verden.

Den administrerende direktør bag appen, Jaroslav Goncharov, siger til det amerikanske techmedie TechCrunch, at ingen brugerdata når til Rusland.

Billederne bliver i stedet uploadet til skyplatformene Google Cloud og Amazon Web Services, der ligger uden for Rusland.

Derudover nævner han, at de fleste brugerbilleder bliver slettet inden for 48 timer, og at Faceapp ikke sælger eller deler brugerinformationer med nogen tredjepart.

/ritzau/

Annonce
View this post on Instagram

Best caption wins ovo tickets

A post shared by champagnepapi (@champagnepapi) on

Faceapps direktør med citater til amerikanske Techcrunch
View this post on Instagram

When you take a trip to the Year 3000.

A post shared by Jonas Brothers (@jonasbrothers) on

CBS News om Faceapps datapolitik
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Lyset blev båret frem på Fredenshjem

Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce