Annonce
Haderslev

Ny præsident satser på det nære

Til venstre ses Haderslev Rotary Klubs nye præsident, John Clausen, til højre er det den afgåede præsident, Gert Karkov. Foto: Finn Schou.
Annonce

HADERSLEV: Pensioneret pilot og luftkaptajn John Clausen, Haderslev, har overtaget hvervet som præsident i Haderslev Rotary Klub og vil i sit funktionsår sætte fokus på ”Energi til samfundet og i mennesket.

John Clausen og hans bestyrelse har også besluttet at gennemføre tre lokale hjælpeprojekter med primært sigte på børn og unge.

Det økonomisk mest omfattende bliver et ordblindetræningsprojekt, som afvikles i samarbejde med Hertug Hans Rotary Klub i Haderslev og får en økonomisk ramme på cirka 100.000 kroner. Projektet er en erkendelse af, at skoler i danske kommuner ikke altid evner at give ordblinde børn den fornødne støtte, så de får mulighed for at videreuddanne sig.

Tanken er at tilbyde 12 elever og deres forældre og nogle af børnenes daglige lærere et ugekursus på 30 timer. Efter kurset er det tanken, at mentorer fra Haderslev Rotary Klub skal følge op på undervisningen.

Endvidere vil Haderslev Rotary Klub i sommeren 2021 involvere sig i et projekt med en sommerlejr for familier med flygtningebaggrund. Det sker i samarbejde med Red Barnet og Rehabiliteringscentret i Haderslev og får for klubbens vedkommende et budget på 15.000 kroner.

John Clausen konstaterede, at det traditionelle august-togt med Jensine for godt en halv snes unge fra hele verdenen har måttet aflyses på grund af Corona-krisen. I stedet benyttes bookningen af Jensine til en medlemsaften, ligesom elever fra Kostskolen Dannevirke i Årøsund tilbydes to dagture.

Den afgående præsident, Gerd Karkov konstaterede beklagende i sin status over det forløbne år, at Corona medførte aflysning af cirka 25 procent af møderne.

Alligevel lykkedes Gert Karkov fint med at holde fokus på sit tema ” Grænser og bånd – vi samler os om det, der deler os”. Bl.a. med afsæt i 100 års jubilæet for Genforeningen i 1920. ligesom mange af årets møder bar præg af Gert Karkovs interesse for højskolebevægelsen og af en tidligere toppost inden for dansk landbrug.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce