Annonce
Navne

Ny privatdirektør i Frøs Sparekasse

Morten Vagnø er ny privatdirektør i Frøs Sparekasse med hovedsæde i Rødding. Privatfoto

Den 15. februar 2021 tiltrådte Morten Vagnø som ny privatdirektør i Frøs Sparekasse med hovedsæde i Rødding.

Morten Vagnø er 44 år og kommer med 25 års erfaring fra den finansielle sektor bl.a. fra ledende stillinger som sparekassedirektør for Langå Sparekasse, underdirektør i Østjydsk Bank og afdelingsdirektør i Nykredit. Fra 2017 til 2019 var Morten Vagnø administrerende direktør i en ejendomskoncern, inden han vendte retur til sektoren i et job som filialdirektør i Arbejdernes Landsbank med ansvar for bankens filialer i Roskilde og Jyllinge. Han er oprindelig bankuddannet i Jyske Bank og har efterfølgende suppleret sin uddannelse med en HD i Finansiering samt en Executive MBA.

Morten Vagnø har i sin karriere beskæftiget sig bredt med arbejdsområder som kunderelation på såvel privat og erhverv, kredit- og risikostyring samt finansiel regulering. Han er således en erfaren leder med en solid, faglig ballast fra den finansielle sektor.

Netop kunderelation og privatkundeområdet er en hjørnesten i Frøs Sparekasse, og det er også noget af det, Morten Vagnø ser rigtig meget frem til at arbejde med. ”Vi sætter en ære i at være tæt på kunderne og det lokalsamfund, vi er en del af. Som en garantsparekasse er vi selvejet. Og det betyder, at vi kan rette vores fokus mod kunderne, vores garanter og lokalsamfundet, da vi ikke har nogle aktionærer, der skal have del i overskuddet. Dét glæder jeg mig til at give mig i kast med”, slutter Morten Vagnø.

Morten Vagnøs opstart i Frøs Sparekasse er som alt andet i samfundet påvirket af den nedlukning, der i øjeblikket sætter sine begrænsninger for fysisk sammenkomst. ”Jeg glæder mig naturligvis til, at vi kommer ud på den anden side af nedlukningen, så jeg kan komme rundt i sparekassen og møde alle mine nye kolleger.”

Morten Vagnø er gift med Anne og har børnene Emma på 12 år og Sebastian på 9 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Navne

Musiker er klar med længe ventet album

Kolding

Værtshusejer tvivler på genåbning onsdag: Jeg kan ikke se hvordan det skal fungere

Esbjerg For abonnenter

Bred opbakning til alternativ fritagelse for nationale test: - Det føles rent ud sagt som tidsspilde

Kolding

Fodboldformand jubler: - Vi gør klar til at få op mod 1500 tilskuere på Kolding Stadion

Annonce