Annonce
Aabenraa

Ny privatskole kan blive et alternativ til Fjordskolen

Billedet er taget i april, da Behandlingsskolerne åbnede sin nye afdeling i Billund. På talerstolen er det Billund Kommunes skolechef, Morten Kirk. Foto: Martin Ravn

En gruppe forældre til elever på Fjordskolen opgiver i første omgang planerne om at oprette et privat skoletilbud. I stedet har de kontaktet Behandlingsskolerne, der viser interesse for en afdeling i Aabenraa.

Aabenraa: Behandlingsskolerne, der driver specialskoler for børn med særlige behov, vil nu undersøge muligheden for at oprette en afdeling i Aabenraa.

Det sker efter, at skolens direktør, Christopher Juul, er blevet kontaktet af en gruppe forældre med børn på Fjordskolen.

Forældrene var i fuld gang med at indsamle penge til et depositum, der skulle give dem mulighed for at få tilskud til en privat specialskole i Aabenraa. Men det depositum blev ikke indbetalt. Forældrene kom nemlig i kontakt med Behandlingsskolerne, som først på året åbnede sin første afdeling i Jylland - nærmere bestemt i Billund.

Behandlingsskolerne har i forvejen en række afdelinger på Sjælland.

- Endnu er det kun i sin spæde start. Jeg har haft et møde med en gruppe forældre, og det næste bliver, at vi tager kontakt til Aabenraa Kommune for at høre om deres planer og strategi på specialskoleområdet, siger Christopher Juul.

Annonce

Færre elever udefra

De seneste to år er antallet af elever på Fjordskolen, der har bopæl i andre kommuner, faldet markant.I marts 2017 var der således 50 elever fra andre kommuner.

I skoleåret 2017-2018 var tallet faldet til 28 elever, og i det skoleår, der netop er begyndt, er der 20 elever på Fjordskolen, der har bopæl i andre kommuner.

Sønderborg og Haderslev er de kommuner, der sender flest elever til Fjordskolen, men de to nabokommuner bruger tilbuddet i Aabenraa væsentligt mindre nu, end for to år siden.

Antallet af elever fra Haderslev Kommune er for eksempel faldet fra 16 til syv i løbet af de seneste to skoleår.

Samarbejde en forudsætning

Han understreger, at et samarbejde med kommunen er en betingelse for, at Behandlingsskolerne vil oprette en afdeling i Aabenraa. Det er nemlig kommunen, der betaler for elevernes skolegang, og når der er tale om en specialskole er der ikke nogen forældrebetaling.

- Vi ved, der er et stigende behov for undervisningstilbud til elever, der ikke kan rummes i almindelige skoler, og derfor mangler mange kommuner den slags pladser. Vi kan også lave aftaler med nabokommunerne om at sende elever til en eventuelt kommende skole i Aabenraa, siger Christopher Juul.

Behandlingsskolerne satser på at lave skoler med kun 35-45 elever, da mange børn med autisme eller ADHD har brug for et roligt miljø. Skolerne optager også elever med andre diagnoser og elever med flere diagnoser på en gang.

Vi opgiver ikke

De forældre, der stor bag initiativet, har ikke tænkt sig at opgive arbejdet for at få et alternativt tilbud til deres børn i Aabenraa.

- Hvis det ikke lykkes for Behandlingsskolerne at oprette en skole her, så arbejder vi videre på egen hånd, fastslår en af forældrene, Dorthe Elneff.

- Vi følger Behandlingsskolerne tæt og giver ikke bare slip på tanken om et alternativt tilbud.

Hun mener, at Aabenraa Kommune kan være interesseret i at lave en aftale med Behandlingsskolerne, hvis det viser sig, at den nye Fjordskolen i Kruså ikke har plads nok til eleverne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om flystøj: Det kan staten ikke være bekendt

Det er en urimelig behandling, mange af naboerne til de kommende F-35 kampfly i Skrydstrup har udsigt til at få. Fredag præsenterede et bredt politisk flertal en aftale, som vil koste skatteyderne 250 millioner kroner i forskellige former for kompensationer til de støjramte naboer. Det er i sig selv mange penge, men det er dog kun godt en procent af det beløb, som staten bruger på selve købet af de 27 nye fly. Når man køber fly for 20 milliarder kroner, skal man også være parat til at betale en anstændig pris for at undgå, at naboer kommer i økonomisk klemme, fordi deres boliger vil falde i værdi. Man kan af gode grunde ikke på forhånd vide, hvad det værditab bliver, og derfor kan der ikke på nuværende tidspunkt afsættes et fast beløb. Men det gør det politiske flertal i en aftale, der ud over at være for nærig også er alt for firkantet. Staten vil tilbyde 117 boligejere tættest på flyvestationen, der bor i en såkaldt rød zone, at de kan få opkøbt deres ejendom. Til gengæld er der cirka 1500 beboere i en såkaldt gul zone lidt længere væk, som kun vil blive tilbudt en støjsikring til 70.000 kroner. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsvarer sig med, at der ikke er juridisk grundlag for at udbetale erstatning for det værditab, der måske vil blive på grund af den forøgede flystøj. Men så må det politiske flertal træde i karakter som lovgivere og sørge for, at dette juridiske grundlag bliver skabt. Det må selvfølgelig ikke blive et tag selv-bord for husejere, der bare vil kunne påstå, at de har fået et kæmpe værditab og derfor skal have en erstatning. Det skal være en uvildig instans, som konkret skal vurdere, om ejendommene i området kommer til at tabe mere i værdi, end de måske ellers ville have gjort, hvis der ikke var købt nye kampfly. Det vil betyde, at staten ikke på forhånd kan vide, hvad udgiften til at dække naboernes tab bliver. Men det er en regning, alle skatteydere må være parat til at betale.

Danmark

Agnes er dybt skuffet over flyerstatning: Det er fuldstændig uanstændigt

Annonce