Annonce
Aabenraa

Ny privatskole kan blive et alternativ til Fjordskolen

Billedet er taget i april, da Behandlingsskolerne åbnede sin nye afdeling i Billund. På talerstolen er det Billund Kommunes skolechef, Morten Kirk. Foto: Martin Ravn

En gruppe forældre til elever på Fjordskolen opgiver i første omgang planerne om at oprette et privat skoletilbud. I stedet har de kontaktet Behandlingsskolerne, der viser interesse for en afdeling i Aabenraa.

Aabenraa: Behandlingsskolerne, der driver specialskoler for børn med særlige behov, vil nu undersøge muligheden for at oprette en afdeling i Aabenraa.

Det sker efter, at skolens direktør, Christopher Juul, er blevet kontaktet af en gruppe forældre med børn på Fjordskolen.

Forældrene var i fuld gang med at indsamle penge til et depositum, der skulle give dem mulighed for at få tilskud til en privat specialskole i Aabenraa. Men det depositum blev ikke indbetalt. Forældrene kom nemlig i kontakt med Behandlingsskolerne, som først på året åbnede sin første afdeling i Jylland - nærmere bestemt i Billund.

Behandlingsskolerne har i forvejen en række afdelinger på Sjælland.

- Endnu er det kun i sin spæde start. Jeg har haft et møde med en gruppe forældre, og det næste bliver, at vi tager kontakt til Aabenraa Kommune for at høre om deres planer og strategi på specialskoleområdet, siger Christopher Juul.

Annonce

Færre elever udefra

De seneste to år er antallet af elever på Fjordskolen, der har bopæl i andre kommuner, faldet markant.I marts 2017 var der således 50 elever fra andre kommuner.

I skoleåret 2017-2018 var tallet faldet til 28 elever, og i det skoleår, der netop er begyndt, er der 20 elever på Fjordskolen, der har bopæl i andre kommuner.

Sønderborg og Haderslev er de kommuner, der sender flest elever til Fjordskolen, men de to nabokommuner bruger tilbuddet i Aabenraa væsentligt mindre nu, end for to år siden.

Antallet af elever fra Haderslev Kommune er for eksempel faldet fra 16 til syv i løbet af de seneste to skoleår.

Samarbejde en forudsætning

Han understreger, at et samarbejde med kommunen er en betingelse for, at Behandlingsskolerne vil oprette en afdeling i Aabenraa. Det er nemlig kommunen, der betaler for elevernes skolegang, og når der er tale om en specialskole er der ikke nogen forældrebetaling.

- Vi ved, der er et stigende behov for undervisningstilbud til elever, der ikke kan rummes i almindelige skoler, og derfor mangler mange kommuner den slags pladser. Vi kan også lave aftaler med nabokommunerne om at sende elever til en eventuelt kommende skole i Aabenraa, siger Christopher Juul.

Behandlingsskolerne satser på at lave skoler med kun 35-45 elever, da mange børn med autisme eller ADHD har brug for et roligt miljø. Skolerne optager også elever med andre diagnoser og elever med flere diagnoser på en gang.

Vi opgiver ikke

De forældre, der stor bag initiativet, har ikke tænkt sig at opgive arbejdet for at få et alternativt tilbud til deres børn i Aabenraa.

- Hvis det ikke lykkes for Behandlingsskolerne at oprette en skole her, så arbejder vi videre på egen hånd, fastslår en af forældrene, Dorthe Elneff.

- Vi følger Behandlingsskolerne tæt og giver ikke bare slip på tanken om et alternativt tilbud.

Hun mener, at Aabenraa Kommune kan være interesseret i at lave en aftale med Behandlingsskolerne, hvis det viser sig, at den nye Fjordskolen i Kruså ikke har plads nok til eleverne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce