Annonce
Trekantområdet

Ny rådgivning åbner: Kommune og region i samarbejde om psykiske lidelser

- Vi ønsker at udforske nye måder at hjælpe vores borgere og patienter på, så de kan opnå bedre livskvalitet og få så normalt et liv som muligt, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S) blandt andet om et nyt samarbejde med Region Syddanmark. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Psykisk sygdom rammer 32 ud af 1000 voksne i Region Syddanmark. Nu går Fredericia og Region Syddanmark sammen om forebyggelse og hjælp til borgere med psykiske udfordringer. Tirsdag 8. oktober åbnes en ny anonym rådgivning i sundhedshuset.
Annonce

Fredericia: Hjælpen til borgere med psykiske lidelser styrkes, og det samme gør forebyggelsen af psykiske lidelser.

Det er målet med et nyt samarbejde mellem Fredericia Kommune og Region Syddanmark. De to parter underskriver tirsdag 8. oktober en partnerskabsaftale på psykiatriområdet ved et arrangement med deltagelse af Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) og regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

Det sker i forbindelse med indvielsen af en ny PsykInfo i Fredericia Sundhedshus.

Annonce

Anonym rådgivning

PsykInfo er Region Syddanmarks psykiatriske informationscenter, og den nye afdeling i Fredericia findes i sundhedshusets foyer. Der er bøger, pjecer og infoskærme, og nogle gange om måneden bliver der åbent for anonym rådgivning.

Fredericia Kommune har haft Designskolen i Kolding til at spørge borgere med psykisk sygdom og medarbejdere i psykiatrien om, hvordan de oplever, at psykiatriområdet fungerer.

- Vi ønsker at udforske nye måder at hjælpe vores borgere og patienter på, så de kan opnå bedre livskvalitet og få så normalt et liv som muligt. Vores undersøgelse har givet en masse brugbar viden og blandt andet vist, at mange oplever, at det kræver hurtig og kvalificeret hjælp fra både kommune og region, hvis man som borger skal komme godt igennem et forløb med psykisk sygdom. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at vores partnerskab mellem region og kommune er den rette vej at gå, siger borgmester Jacob Bjerregaard i en pressemeddelelse.

Her udtaler regionsrådsformand Stephanie Lose (V), at hun ser et stort potentiale i et endnu tættere samarbejde på området:

- Vi har sagt ja til, at vi vil skabe bedre sammenhæng i de tilbud og den behandling, syddanskerne møder. Borgerne skal opleve, at de får den hjælp, de har brug for, uanset om den skal leveres af kommunen eller regionen. Vi skal væk fra at være optaget af, om det er kommunalt eller regionalt og i stedet for gøre det, der er bedst for borgeren - i fællesskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce