Annonce
Esbjerg

Ny rapport: 16,3 mio. kr. for at oprense Ribes Mølledam

Det vil ifølge kommunens miljøforvaltning koste mere end 16 mio. kr. at rense Mølledammen op for at sikre et blankt vandspejl. Skal det ske, skal pengene først findes i efterårets budgetforhandlinger. Foto: Martin Ravn
En ny rapport bestilt af Esbjerg Kommunes Teknik & Byggeudvalg viser, at det vil koste omkring 16,3 millioner kroner at oprense Ribes Mølledam, og at det tidligst kan ske i år 2021. Den 18 sider lange rapport viser udfordringer og muligheder i Mølledammen, og det store beløb skal eventuelt findes i efterårets budgetforhandlinger.

Ribe: 16,3 millioner kroner.

Det er det beløb, Esbjerg Kommunes miljøforvaltning anslår det vil komme til at koste, hvis byrådspolitikerne vælger at foretage en grundig oprensning af Mølledammen i Ribe, og de nødvendige myndighedstilladelser samtidig er til stede.

Bag beløbet ligger der ifølge rapporten et projekt, der skal sikre imod, at sump- og vandplanter bryder vandfladen i Mølledammen, og skal dette ske kræves der ifølge rapporten en vanddybde på to-tre meter.

Det er Teknik & Byggeudvalget med formand Søren Heide Lambertsen(S) i spidsen, der har bestilt rapporten, som blev sendt til Byrådet 13. august, og han forklarer, at man ikke har så stort et beløb liggende klart til en oprensning.

- Jeg tror på, at hvis man skal finde en permanent løsning, skal Mølledammen renses grundigt op og efterfølgende vedligeholdes, hvis målet er at få et blankt vandspejl. Skal det blive det noget, er vi nødt til at have det med ind i de kommende budgetforhandlinger, siger Søren Heide Lambertsen og forklarer, at rapporten er bestilt til byrådets temamøde 16. september om Mølledammen for at skabe et overblik over de muligheder og udfordringer, der er i forbindelse med Mølledammen.

Annonce

Minister

Miljøminister Lea Wermelin(S) besøgte fredag Mandø, og her fik hun et brev med hjem fra borgmester Jesper Frost Rasmussen, hvor han bad hende se nærmere på regulativet for Mølledammen.

Påvirkning

- Rapporten skal gerne få alle byrådsmedlemmers vidensniveau om Mølledammen op på samme niveau, og vi vil forsøge at danne os et overblik over, hvorfor sagen er endt som den er, siger Søren Heide Lambertsen.

Rapporten indleder med at forklare, at det samlet set vurderes, at en uddybning vil være den mest effektive metode til at skabe et frit vandspejl, ligesom den over 18 sider tager stilling grødeskæring, Natura 2000, påvirkning af dyr og planter med mere, ligesom den indeholder den økonomi, der er forbundet med de enkelte dele af projektet.

Blandt andet lyder det, at en opgravning til en dybde på to-tre meter vil fjerne livsgrundlaget for både vandplanter og småfisk og at en eventuel uddybning tidligst vil kunne foretages i 2021. Rapporten indeholder også en kommentar fra overinspektør Morten Søvsø fra Sydvestjyske Museer, der forklarer, at både villaerne på Kurveholmen og det nuværende Vedels Anlæg er tænkt som anlagt ud til et frit vandspejl, og Søren Heide Lambertsen håber nu, at man kan få miljøministeren Lea Wermelin (S) til at forholde sig til sagen ud fra det brev, borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) gav hende under hendes besøg fredag på Mandø.

- Nu har vi sendt en forespørgsel afsted, og her kan man jo håbe, at hun siger ja til, at vi må genoptage den praksis, der blev udført i amtets tid med flere årlige oprensninger, og som det også står i regulativet. Jeg håber i hvert fald, at hun forholder sig til det, så vi kan få en afklaring på de spørgsmål, der er rejst, siger Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce