Annonce
Nordtyskland

Ny rapport viser stor udgifter til tunnel

Den faste forbindelse bliver en sænketunnel med en firesporet motorvej og et elektrisk dobbeltspor til tog.
Ifølge en rapport fra Kraka Advisory bestilt af Scandlines kan det komme til at koste den danske stat ig dermed skatteyderne melle. tre og 30 milliarder kroner at tage Femern-tunnellen i brug
Annonce

FEMERN: Den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland kan komme til at koste staten og dermed skatteyderne mindst tre og muligvis op mod 30 milliarder kroner. Det viser en rapport, som rådgivningsvirksomheden Kraka Advisory har har udarbejdet.

Rederiet Scandlines frygter ukontrolleret, skattefinansieret konkurrence, hvis Femern-tunnelens økonomi bryder sammen.

EU-kommissionen har slået fast, at Femern-forbindelsen er en statsstøttet konkurrent til private færgeruter – herunder Scandlines. Den afgørelse har den danske stat efterfølgende anket til EU-domstolen.

Scandlines lægger ikke skjul på, at rederiet har finansieret rapporten fra Kraka Advisory, men mener ikke det svækker troværdigheden.


Efterhånden må det være svært for de involverede i tunnelprojektet at gå på arbejde med den overbevisning, at der er et solidt, økonomisk fundament under den faste forbindelse.

Peter Mogensen, Kraka Advisory.


- Hvis vi selv havde udarbejdet materialet, ville det let være blevet den enes ord mod den andens. Nu er det en uafhængig virksomhed, der står på mål for materialet med sit gode ry og rygte. Vi har ikke dikteret noget, men ladet Kraka Advisory selv trawle materialet igennem, understreger Anette Ustrup Svendsen, der er kommunikationschef hos Scandlines.

- Men efterhånden må det være svært for de involverede i tunnelprojektet at gå på arbejde med den overbevisning, at der er et solidt, økonomisk fundament under den faste forbindelse. Vi går ikke ud med bål og brand, men har et stort spænd, hvor det i bedste fald bliver et tab på re milliarder kroner og i værste fald 30 milliarder. Men fortegnet er vi ikke i tvivl om, understreger Peter Mogensen, der er administrerende direktør hos Kraka Advisory.

Mange advarsler

Kraka Advisory konkluderer blandt andet:

Siden de seneste beregninger af Femern-projektets økonomi er der sket afgørende forandringer i centrale forudsætninger. Tages der højde for det nuværende lave trafikniveau samt lavere EU-støtte, kan staten forvente at lide et tab på ca. tre milliarder kr. på at investere i Femern-projektet. Et skøn, der medtager et fald i taksterne, som svarer til det, der blev vedtaget på Øresundsbroen, vil betyde, at staten kan forvente at lide et tab på 32 milliarder kr.

Forudsætningen om en robust økonomi i Femern-projektet har været afgørende for den politiske beslutningsproces, da en helt central præmis er, at Femern-forbindelsen ikke kommer til at koste statskassen noget.

Han mener, de ansvarlige politikere skylder befolkningen en advarsel om, at en stor regning kan havne hos skatteyderne.

- Så jeg anbefaler på det kraftigste de ansvarlige at regne projektet igennem igen. Herefter kan man så træffe de beslutninger, man ønsker, mener Peter Mogensen.

Heller ikke han mener, det sætter spørgsmålstegn ved rapporten, at pengene er kommet fra Scandlines.

- Virksomheden Kraka Advisory hænger tæt sammen med tænketanken Kraka. Vi sætter jo ikke ti års arbejde og troværdigheden over styr ved at fremsætte falske påstande, understreger Peter Morgensen.

Annonce

Rent nonsens

Hos Femern A/S afviser man meget kort og kontant rapportens påstande.

- Det er nonsens. Femern-forbindelsens sædvanlige modstanders synspunkter bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget, lyder det fra Morten Kramer Nielsen, der er kommunikationschef hos Femern A/S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce