Annonce
Tønder

Ny sønderjysk ulvezone på vej: Er på plads i første kvartal af 2021

Fåreavler Henrik Drøhse ved sine døde får efter et ulveangreb tidligere på året. Foto: Uwe Iwersen
Strejfende ulve har i den seneste tid angrebet en del husdyr i Tønder-området. Nu vurderer miljøstyrelsen, at landets tredje ulvezone skal placeres i Sønderjylland.

Tønder: Miljøstyrelsen er i færd med at fastlægge en ny såkaldt ulvezone i Sønderjylland på baggrund af det høje antal bekræftede ulveangreb i blandt andet Draved, Øster Højst og Visby på Tønder-egnen.

- Vi er ikke færdige med at analysere på det præcise område, som ulvezonen kommer til at dække over. Vi kigger nærmere på tallene og skal også have bidrag fra universiteterne, før vi kan sige det præcist. Jeg har en klar forventning om, at vi får det på plads i løbet af første kvartal af 2021, fortæller kontorchef hos Miljøstyrelsens enhed for arter og naturbeskyttelse, Jens Skovager Østergaard.

Det er Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, som bistår Miljøstyrelsen med at overvåge ulvenes færden i Danmark. De vurderer blandt andet, hvornår en ulv har taget permanent ophold i et område og undersøger også prøver fra husdyr, der har været udsat for ulveangreb.

- Normalt plejer vi at udpege en ulvezone, når en ulv slår sig ned i et område. Situationen er speciel i Sønderjylland, da der ikke på samme måde har været stationære ulve her. Der er til gengæld mange ulve, som passerer igennem området og forårsager gentagne angreb, forklarer Jens Skovager Østergaard.

Tre angreb skal der til, før Miljøstyrelsen begynder processen med at skabe en ulvezone i et udvalgt område.

Annonce

Tysk tæve

På Tønder-egnen har alene området syd for Løgumkloster omkring Draved Skov været plaget af i alt syv ulveangreb i oktober og november, der har kostet over 60 får livet.

Særligt én ulv hærger husdyrene på egnen. Den tysk-fødte tæveulv GW1700f, der også kaldes Draved-ulven, står bag mindst tre ud af de syv ulveangreb i området. Det har DNA-analyser på de døde dyr bekræftet.

Hunulven kan dog ikke betegnes som helt stationær på Tønder-egnen, da den også bevæger sig syd for grænsen efter velbehag. Ulven står også bag en række angreb på husdyr i Nordtyskland, hvor den også sidst er blevet spottet.

Det er blandt andet angrebene fra Draved-ulven, der lægger til grund for den kommende ulvezone i Sønderjylland.

Annonce

Tredje risikozone

Når landets tredje ulvezone bliver etableret i et afgrænset område af Sønderjylland i løbet af de første tre måneder i 2021, er det fordi, at Miljøstyrelsen har vurderet, at zonen har en særlig stor risiko for at blive ramt af ulveangreb igen.


Situationen er speciel i Sønderjylland, da der ikke på samme måde har været stationære ulve her. Der er til gengæld mange ulve, som passerer igennem området og forårsager gentagne angreb.

Jens Skovager Østergaard, kontorchef hos Miljøstyrelsens enhed for arter og naturbeskyttelse


I 2017 blev ulvezonen i Vestjylland i området sydvest for Holstebro etableret, og i 2019 kom en ny risikozone i Midtjylland mellem Herning og Silkeborg og syd herfor.

I ulvezonerne kan man som husdyrejer med mindre dyr såsom får, geder, farmhjorte og shetlandsponyer få tilskud til ulvesikre hegn. Det sker typisk ved at opgradere eksisterende fårehegn med ekstra strømførende tråde, der som minimum har en spænding på mindst 4.500 volt.

Kompensation

Ulven indvandrede til Danmark tilbage i 2012 efter at have været fraværende i over 200 år. Naturstyrelsen har siden udarbejdet en forvaltningsplan for den fredede ulv. Planen indeholder også regler om økonomisk kompensation for fåreavlere, der mister dyr ved dokumenterede angreb.

For får gælder følgende kompensationer:

Lam/kid op til 10 måneder: 800 kr.

Voksen 10+ måneder: 1200 kr.

Miljøstyrelsens tilskud dækker 100 procent af omkostningerne ved ulvesikringen af hegnet - dog maksimalt 15 kroner per meter hegn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce