Annonce
Varde

Ny sensation: Historisk kæmpelaks fanget i Varde Å

Her er den venner. Kæmpelaksen på 20,4 kilo og 212 centimeter fanget af Laurids Meldgaard. Bemærk også , at fotografen var den hidtidige rekordindehaver Jakob Thortensen, som den 5. april fangede en vardelaks på 18,7 kilo og 126 centimeter.

OPDATERET 10.37: Så skete det. En vardelaks på over magiske 20 kilo blev i går lørdag den 17. april fanget i Varde Å.

Helt nøjagtig en vardelaks på 20,4 kilo og 121 centimeter fanget af Laurids Meldgaard fra Tarm.

Dermed er det den ubetinget største stangfangede vardelaks i nyere tid og måske nogensinde i Varde Å.

Og laksen er i topkondition, og derved slår Laurids Meldgaard den kun få uger gamle rekord sat af Jacob Thorstensen fra Nordenskov. Han landede en prægtig, sølvblank vardelaks på 18,7 kilo og en længde på 126 centimeter.

Formanden for Varde Sportsfiskerforening har svært ved at finde ord.

– Jamen ... det er da helt sindssyg. Det er åbenbart året, da vi får de store fisk, siger Jørgen Bohnensach.

Normalt forsøger foreningen at finde penge til at udstoppe de store vardelaks. Cirka 20.000 kroner koster det.

– Vi tør næsten ikke få den udstoppet, da der hele tiden bliver fanget større vardelaks. Og vi har heller ikke mere vægplads, siger Jørgen Bohnensach.

Annonce
Danmarksrekorden er helt tilbage fra den 15. april 1954, da en laks på 26,5 kilo og 136 centimeter huggede på tobakshandler D.C. Dinesens flue-krog i Skjern Å ved Borris.
To meget lykkelig og stolte mænd, der i den 5. april landede de hidtil største vardelaks nogensinde i Varde Å. Nu er de slået af Laurids Meldgaard fra Tarm, der den 17. april landede en vardelaks på 20,4 kilo og 121 centimeter. Fra venstre er et Peter Rich fra Varde med sin vardelaks på 18 kilo og 126 centimeter og Jacob Thorstesen fra Nordenskov med sin på 18,7 kilo og 126 centimeter.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce