Annonce
Danmark

Ny skattesag kan betyde hundredvis af millioner i mistet skat

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen fulgte ikke op på, hvorfor 60 procent af borgerne ikke angav gevinst og tab ved aktiesalg.

Skattestyrelsen har ikke fulgt op på, at nogle borgere undlod at selvangive deres gevinst og tab ved aktier, hvilket Skatterevisorerne kritiserer.

Det kan betyde et potentielt tab på 500 millioner kroner årligt. Det fremgår fredag af Statsrevisorernes bemærkning til en beretning fra Rigsrevisionen.

- Det er en pænt stor sag i kroner og øre. Det er mærkeligt, at folk, der har aktier, ikke har angivet enten deres gevinst eller tab. Det har de ikke gjort på deres selvangivelse, siger Statsrevisorernes formand, Henrik Thorup (DF).

Kort fortalt har Skattestyrelsen ikke fulgt op på, hvorfor cirka 60 procent borgere med aktier ikke selvangav gevinst og tab ved salg, selv om styrelsen har gjort opmærksom på det i borgernes årsopgørelse.

Det finder Statsrevisorerne ikke tilfredsstillende, hvilket er midt i spektret på deres skala for kritik.

- Der er ret mange, der ikke svarer på det, og så sker der ikke mere. Det er utroligt, når man ovenikøbet har gjort opmærksom på det, siger Henrik Thorup.

Skattestyrelsen burde i højere grad have anvendt de oplysninger, som styrelsen modtager fra banker, i skatteberegningen af gevinst og tab ved salg af unoterede aktier, lyder kritikken.

Den halve milliard kroner årligt er et beregnet tal, hvorfor det kan være større eller mindre. Desuden kan fejl og muligt misbrug have kostet statskassen 377 millioner kroner årligt. Der kan dog være et vist overlap mellem de to.

I 2018 var der cirka 966.000 borgere i Danmark, som ejede aktier i danske depoter med en samlet kursværdi på cirka 250 milliarder kroner.

Bankerne har siden 2010 skullet indberette oplysninger om købs- og salgssummer ved handel med noterede aktier i danske bankdepoter.

Det har muliggjort, at Skattestyrelsen kan foretage automatisk beregning af borgernes gevinst og tab ved salg af aktier for cirka 86 procent af kursværdien af de noterede aktier.

Tilsvarende automatisk beregning finder ikke sted i forhold til selskaberne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce