Annonce
Indland

Ny skoleplatform kritiseres for at tage børns data som gidsel

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Forældre kan kun bruge nyt skoleintra-system, hvis de accepterer indsamling af personfølsomme oplysninger.

Omkring to millioner danskere – børn, forældre og undervisere – er netop nu ved at blive bundet sammen af den nye digitale skoleplatform Aula.

Men hvis man som forælder vil være med, kræver det, at man som den allerførste handling siger ja til, at Aula ”indsamler følsomme personoplysninger, som kan være informationer om helbred eller religion i relation til for eksempel kost og særlige behov”.

Ifølge flere iagttagere rummer dette en række etiske problemer, som ikke har været debatteret tilstrækkeligt.

Det skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.

For reelt er det et tilbud, man ikke kan afslå. I hvert fald ikke, hvis man vil vide, hvad der foregår på skolen, og hvilke lektier ens barn har for.

Det påpeger Sandra Gram-Hansen, der er ph.d. og adjunkt ved institut for kommunikation og psykologi på Aalborg Universitet og formand for skolebestyrelsen på Vester Hassing Skole i Nordjylland.

- Som forælder mener jeg ikke, det er i orden. De oplysninger om kost, sundhed og religion, der sigtes til, har skolen sandsynligvis også fået før, så det er måske ikke i sig selv banebrydende, siger hun til Kristeligt Dagblad.

- Men det er problematisk, at man som forælder bliver tvunget til at give sit samtykke for overhovedet at kunne komme på Aula. Børnenes data bliver taget som gidsel.

Jakob Volmer, der er chefkonsulent i IT-virksomheden Kombit og projektleder på Aula, forsikrer, at der ikke er grund til at være bekymret.

- Det er ikke sådan, at vi systematisk beder forældrene indberette alt om kost, sundhed og religion, siger han til Kristeligt Dagblad.

Hvis man vil holde sit barn hjemme ved ramadanafslutningen eller vil oplyse om barnets fødevareallergi, bliver det behandlet fortroligt, forklarer han.

- Jeg forstår godt, at informationen om, at der indsamles følsomme oplysninger, kan skabe frygt, men Aula er det sikreste sted, man kan opbevare sådanne oplysninger, siger han.

Han bekræfter, at der er købt plads til lagring af data hos den multinationale Amazon-koncern. Men alle data er krypteret, så intet kan tilgås af Amazon, understreger han.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel i Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Dræbt bilist er endnu ikke identificeret

Vejen

DM-premiere i aften: Mød skuespilleren

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];